United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Er dette målet? Jeg er ej levende, og ej begravet. Hvor ligger målet? FURIA. Nær, såfremt du vil. CATILINA. Jeg har ej vilje mer; min vilje døde da alt forspildtes, hvad jeg engang vilde. Hvad kræver I af mig, I mænd og kvinder? Jeg kan ej skænke jer ! O, denne skare ! FURIA. Til jorden bunden er endnu din skygge. Riv sønder disse tusend trådes net!
„Zanaida Petrovna!“ sagde Repin, „vær saa venlig at skænke mig et Øjeblik. Der er noget, jeg gerne vil tale med Dem om. Tania!“ tilføjede han henvendt til Datteren, „send os vor Te herind!“ Han vilde have at vide af Zina, hvorledes det i Grunden forholdt sig med hendes Mand, for hvem han nærede stor Interesse og spørge hende, om han ikke paa en eller anden Maade kunde være hende behjælpelig.
GUDMUND. Jeg gemte den, fordi jeg tænkte, med den at løse mig fri, hvis kongens mænd skulde komme mig nær. Men alt fra ikveld har den mistet sit værd; nu vil jeg stride med arm og med sværd, byde frænder og venner op til det sidste, for min frihed og livet at friste. Lad mig få den. Se så! GUDMUND. Du vil ? MARGIT. Skænke den til nøkken dernede.
MARGIT. Ja, ja, du fatter det ikke; lige godt GUDMUND. Nu, hvis det er sådan fat, dersom dette vilde liv ikke huger dig længer, så vil jeg skænke dig det bedste råd, som nogen ven har i eje; fæst dig en ærbar ungmø til hustru. KNUT. Se, se. Og hvis jeg nu sagde dig, at det er lige det samme, jeg har tænkt på? GUDMUND. Held og lykke da, Knut Gæsling! Og nu må du vide, at også jeg KNUT. Du?
Nu bæres det mig for, jeg er rig nok med mig selv, med sommer og sol og den susende elv, med dig og de fugle på kviste. Kære søster min, her vil jeg bygge og bo; og at skænke nogen bejler min hånd og min tro, dertil har jeg ikke tid; dertil er jeg for fro! Hid til Solhaug? Nej, nej, det kan ikke være. Signe havde hørt ham synge, sagde hun.
CURIUS. Og når jeg har ofret mit venskab for min kærlighed, hvad da? FURIA. Da har jeg glemt at Catilina var. Da er mit hverv tilende. Kræv ej mere! CURIUS. For denne pris jeg skulde ? FURIA. Nøler du? er da dit håb så svagt, at det ej bygger på, hvad en taksom kvinde skænke kan, når tiden først ? CURIUS. Ved alle nattens magter, jeg nøler ej! Han ene skiller os. Så lad ham falde!
Værten var netop fordybet i sine Betragtninger over, hvorledes han bedst skulde genoprette det Tab, som Davids Mangel paa Punktlighed vilde paaføre ham, da han ved at se til højre opdagede selve Manden i egen Person siddende ganske stilfærdigt ved samme Bord som de to Gendarmer, hvem han syntes at skænke lige saa liden Opmærksomhed som de ham.
Her står han ensom mellem disse skarer af vilde venner og af usle skurke. De mægter ej at fatte ham, og han er altfor stolt til dem at ville fatte. Det er mod midnat. Alting er så tyst; kun på mit øje vil ej søvnen dvæle. Koldt blæser vinden, den skal kvæge mig og skænke kræfter . Ah, de trænges til! Du våger alene her den mørke nat? MANLIUS. Jeg har, da du var barn, bevogtet dig så tidt.
Dagens Ord
Andre Ser