United States or Burundi ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han var henrykt over, at Tania havde givet dette lille Bevis paa Aandsnærværelse og Dygtighed, og var lykkelig ved at se det anerkendende varme Blik, det indbragte hende fra hans to Venner. Tania rejste sig for at tage Afsked; nu, da hun havde udrettet sit Ærinde, tillod hendes Taktfølelse hende ikke at blive her længer.

Og da jeg således en måde er eder bekendt, og da jeg derhos er eders moders gæst, vil I ikke nægte mig den blomsterkost, I bærer ved eders bryst. længe den er frisk og duftende, ejer jeg i den et billed af eder selv. En høvisk frue rakte mig den til afsked, da jeg imorges fór fra Trondhjem.

Der min Fader sig forlysted med paa sine gamle Dage Fiskenet til mig at virke siden Synet blev for svagt til at drive om paa Jagt, saa han Afsked maatte tage.

Da Andrey tog Afsked, sagde Georg halvt spøgende, halvt i Alvor: „Jeg haaber ikke, at du bliver skinsyg, fordi jeg ledsager Tania til Moskov?“ „Aa nej, slet saa dybt er jeg ikke falden!“ svarede Andrey og

Andrey bukkede i Tavshed, og Georg var straks beredt man tog Afsked. Paa Hjemvejen talte Georg uafbrudt med Tania. Andrey lukkede næppe Munden op, hvert Ord, Georg sagde, borede sig som en Pil ind i hans Hjerte; men han følte en egen Tilfredsstillelse ved at lide paa denne Maade.

I værste Fald kunde jeg undskylde mig med, at jeg kom for at sige Farvel, tage ordentlig Afsked og gjøre en Aftale angående min Gjæld til Huset. Jeg åbned Døren til Forstuen. Jeg blev stående aldeles stille indenfor. Lige foran mig, blot i to Skridts Afstand, stod Værten selv, uden Hat og uden Frakke, og kiged ind gennem Nøglehullet til Familjens egen Stue.

Du kan til Dels have Ret!“ svarede David. „Tal med Zina og de øvrige derom. Vi vil alle gerne have noget udrettet.“ Han rejste sig for at tage Afsked. „Jeg maa hen til mine tre rejsende,“ sagde han. „Hvorledes skal vi for Resten bære os ad med Sazepin? Vil du gaa med og hilse paa ham, eller skal han komme til dig?“

Men du, min Curius, hvem jeg har elsket fra du var barn, du skal ej drages ind i farens hvirvel. Lov mig, bliv tilbage i staden, hvis jeg vælger at forlægge mit angreb andetsteds, hvad vel er muligt; og støt os ej før fremgang kroner værket. Min faderlige ven! O, denne omsorg ! CATILINA. Du lover det? Her vil vi afsked tage; vent blot et øjeblik; jeg kommer snart. Han elsker mig som før.

Nu fortæller vi til brødrene dit nye sære forsæt. CATILINA. Og bring dem min broderlige hilsen! Igen de vilde venner i dit hus? O, Catilina ! CATILINA. Det var sidste gang. Nu tog jeg afsked med dem. Hvert et bånd, som bandt til Roma mig, er overhugget for alle tider. AURELIA. Jeg har pakket sammen vor smule ejendom. Det er ej meget; dog nok for nøjsomheden, Catilina!

Aa ja, jeg har haft en rædsom Drøm!“ sagde Andrey, som nu var helt vaagen. „Jeg saa Boris og Vasily, og de kaldte mig for en Forræder og det frygtelige var, at jeg fortjente det.“ „Det var netop det Ord, du raabte højt, idet jeg kom hen til din Seng!“ svarede Georg. „Gjorde jeg? Naa, saa er Fornærmelsen jo ikke saa stor,“ svarede Andrey smilende og fortalte Vennen sin Drøm. Afsked og Slutning.