United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Jeg tror,“ vedblev han med et Smil om Læben, medens hans Øjne dog stadig havde et alvorligt Udtryk, „at det er lige saa umuligt for en af vore Folk at blive syg, som det er for en Salamander at faa Snue. Der er saa forbandet hedt i vor underjordiske Verden, at ingen Bakterier kan trives der.“
NILS STENSSØN. Ligesålidt, som I kender mig; thi jeg sværger eder ved Gud Fader selv: jeg er ikke grev Sture! NILS LYKKE. Alvorligt, herre? NILS STENSSØN. Så sandt som jeg lever! Hvorfor skulde jeg nægte det, hvis så var? NILS LYKKE. Men hvor er da grev Sture? Ikke så? NILS LYKKE. Mig? Nu da, hvor er han? NILS LYKKE. Deroppe? Fru Inger holder ham skjult på loftet?
Da Andrey, efter at have talt et Par Minutter med den fremmede, atter kom ind i Stuen, var hans Ansigt langtfra roligt. „Politiet har allerede faaet Nys om vort Foretagende!“ sagde han alvorligt. „En eller anden maa have sladret! Fordømt ogsaa!“ „Det er umuligt! Hvad siger du?“ lød det fra alle Kanter. „Der er desværre ingen Tvivl derom!
„Aa nej, tvært imod!“ svarede den unge Pige alvorligt. „Tak,“ sagde Andrey. „De er nemlig langtfra fremmed for mig jeg synes, jeg har kendt Dem længe, førend jeg har set Dem. Georg har talt saa meget og saa begejstret om Dem!“ Tania rødmede og ærgrede sig over sig selv. „Vil De tillade mig at tale med Dem, som om vi var gamle Venner?“ vedblev han.
„Og hvis vi altsaa kun var bleven et Øjeblik længere oppe hos Dem, vilde vi uundgaaelig være bleven arresterede,“ tilføjede han. „Ja!“ bemærkede Andrey halvt spøgende og halvt alvorligt. „Ethvert Menneskes Skæbne er skrevet forud, og ingen kan undgaa den.“ „Men det er dog ganske godt at hjælpe Skæbnen lidt med at ordne Tingene,“ mente Georg.
Han saa nu, at hun havde et nydeligt, ungt Ansigt med et alvorligt, intelligent Udtryk, klare, nøddebrune Øjne og en lille slank, men energisk Figur. Hun var iført en tarvelig sort Kjole, saaledes som Nihilistinderne i Almindelighed plejer at bære.
„Men du vil straks blive genkendt og øjeblikkelig ført i Arrest!“ sagde Georg. „Aa nej!“ svarede Andrey smilende. „Intet Menneske falder paa at søge mig i Fængslets Modtagelsesværelse. Det ser kun farligt ud. Jeg maa have det Brev, førend jeg rejser!“ tilføjede han alvorligt. Uden at vente paa yderligere Indsigelse skyndte Andrey sig bort.
„Det nytter ikke mere at tale om den Ting,“ afbrød Andrey ham bestemt. „Det er mig aldeles umuligt for Øjeblikket at forlade Byen.“ Repins Ansigt formørkedes. Det var tydeligt, at der forestod noget alvorligt, og Andrey var rimeligvis Manden, der ledede det. „Det er vel atter en eller anden djævelsk Plan, I
Hun sagde, at jeg kanske ikke var vant til at regne med Sekstendele; hun sagde også, at hun måtte henvende sig til nogen, som forstod sig på det, forat få Regningen ordentlig gennemset. Alt dette sagde hun ikke på nogen sårende Måde, forat gøre mig tilskamme, men tankefuldt og alvorligt. Da hun var kommet til Døren og skulde gå, sagde hun, uden at se på mig: »Undskyld, at jeg har heftet Dem, da!«
ELINE. Engang tog du mig ved hånden og så alvorligt på mig, idet du sagde: vær ikke stolt af din fagerhed og din kløgt; men vær stolt som ørnen på fjeldet, hver gang du tænker på, at du er Inger Gyldenløves datter! BJØRN. I havde vel grund til at være stolt derover. ELINE. Ja, det fortalte du mig tidt nok, Bjørn! O, du fortalte mig så mange eventyr dengang.
Dagens Ord
Andre Ser