United States or Kazakhstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Hør, sig mig,« sagde han, »De er altså hos Christie endda?« »Christie?« »Jeg syntes, De sagde engang, at De var Bogholder hos Grosserer Christie?« »Å! Ja, nej, det er forbi. Det var umuligt at arbejde sammen med den Mand; det gik istå temmelig snart af sig selv.« »Hvorfor det, da?« »Å, jeg kom til at skrive fejl en Dag, og så . . . .« »Falsk?« Falsk?
Jeg kunde nok tænke mig, at Peder Kanzler havde sin hånd med i legen. Jeg søgte ham op og bød ham min bistand; han har kendt mig i tidligere dage, som I véd. Han vidste, jeg var at lide på; og så skikked han mig hid. Véd I, at ? OLAF SKAKTAVL. Ja vel véd jeg. Jeg véd alt. Det er jo for at træffe ham, at Peder Kanzler skikked mig hid. FRU INGER. Ham? Umuligt, Olaf Skaktavl, umuligt!
Andrey overvejede ikke, om han skulde tage imod Tilbudet, thi for ham var Sagen klar nok men om ikke det vilde være en Udvej for Tania. Dog nej! Intet vilde faa hende til at forlade ham nu, paa dette Tidspunkt, selv om det kun var for en kort Tid. „Tak for din gode Vilje!“ sagde han. „Men det er mig aldeles umuligt at gaa ind paa dit Forslag, og jeg tvivler om, at Tania gør det.
Hvor er de henne?“ spurgte Andrey. „Gik du ikke ind i Huset?“ „Nej, det var umuligt! Gaarden var fuld af Folk, som jeg straks antog for Detektiver, og i samme Øjeblik kom Politiinspektøren og gik ind i Huset. Det var uden for al Tvivl Huset var besat af Politiet!“ „Videre!“ sagde Andrey. „Hvad mere?“
Mørket blev tættere. Det var kanske ikke umuligt, at jeg kunde skrive min Finale ud over Aftenen, hvis jeg bare havde et Lys. Mit Hoved var atter blevet klart. Tanker kom og gik som sædvanligt, og jeg led ikke synderligt; jeg følte ikke engang Sulten så slemt, som for nogle Timer siden, jeg kunde nok holde ud til næste Dag.
Manden sad stille og tænkte. Hvad var det for Slags Underfundigheder? Han så ikke ud til at ville slippe sin Pakke af Hånden, ikke for alt i Verden, han turde måske ikke engang betro den til sin egen Lomme. Jeg kunde dø på, at der stak noget under med Pakken. Jeg så ud i Luften. Netop det, at det var så umuligt at trænge ind i denne mystiske Sag, gjorde mig forstyrret af Nysgærrighed.
Mødet forløb under en lysere og mere forhaabningsfuld Stemning end de foregaaende; hver enkelt følte, at Sagen umuligt kunde have været grebet bedre
Længe før Andrey og Georg havde ventet, kom Vatajko dem i Møde. Han havde ingen Billetter taget, han erklærede, at det var ganske umuligt for Andrey at rejse med Toget. Der var ikke Tvivl om, at man var paa Jagt efter ham.
Det var umuligt! Der kunde intet Forræderi have fundet Sted enhver af dem turde svare for sine Mænd. Nærmere laa det at tænke sig, at Politiet i sin Ophidselse var bleven opskræmt ved en eller anden ren tom Indbildning. Intet positivt kunde i Virkeligheden være sivet
Da Andrey, efter at have talt et Par Minutter med den fremmede, atter kom ind i Stuen, var hans Ansigt langtfra roligt. „Politiet har allerede faaet Nys om vort Foretagende!“ sagde han alvorligt. „En eller anden maa have sladret! Fordømt ogsaa!“ „Det er umuligt! Hvad siger du?“ lød det fra alle Kanter. „Der er desværre ingen Tvivl derom!