United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !


En liten gang delte tvers gjennem huset; paa den anden side hadde fru Rasmussen sin stue med blomster i vinduerne og heklede stykker utover det hele, daguerreotypier og fotografier paa væggene og et litet bokskap med religiøse bøker i sort papbind og nogen aarganger av Frem og Gyldendals serier i pragtbind.

Og jeg gik og tænkte mig netop den særlige Sort Rugbrød, som det skulde være usigeligt godt at gnave. Jeg sulted bitterlig, ønsked mig død og borte, blev sentimental og græd. Det blev aldrig Ende min Elendighed! med en Gang standsed jeg op Gaden, stamped i Brostenene og bandte hojt. Hvad var det, han havde kaldt mig? Tosken?

Lille Murillos! Tappre Kastilianer! følger du ikke Obersten? Adelante, Caballero! adelanteHar han hørt sin Moder jamre under Hovslagene, eller seet Madonna i Røgskyen, som alt vælter sig gnistrende, snart sort som Natten, snart hvid som en Sky, uhyre som et Bjerg, frem over Kirken.

Men da den foruden Krængen, uden Fare til at see, lidtom lidt laverte væk, sagte da en Briis knap blæste, og der Rebing var i Seilet, svang han dog fra Skibets Dæk end engang sin Hat til Drengen; men jeg læste, malt med Sort paa Hvidt i Speilet: « Hastings, Pilot, Numero three. » Ei! jeg tænkte Ei, for Fanden! Hvo kan nu rose længer Engelskmanden for hans djærve Sjømandshu?

Han saa nu, at hun havde et nydeligt, ungt Ansigt med et alvorligt, intelligent Udtryk, klare, nøddebrune Øjne og en lille slank, men energisk Figur. Hun var iført en tarvelig sort Kjole, saaledes som Nihilistinderne i Almindelighed plejer at bære.

Det Indiske Hav laa hele tiden 10000 fot under dem og glitret koldt i det tiltagende mørke. Et par ganger var der falsk alarm om at øen var isigte, men litt over kl. 10½ ropte Jack, som holdt utkik i taarnvinduet: „Jeg har staat her sikkert i fem minutter og stirret paa en liten sort flek paa vandet ret foran os, og den har ikke forandret sig.

Der sad jeg, et Bytte for de særeste Fantasier, tyssende mig selv, nynnende Vuggesange, svedende af Anstrængelse for at bringe mig i Ro. Jeg stirred ud i Mørket, og jeg havde aldrig i mine Levedage set et sådant Mørke. Der var ingen Tvivl om, at jeg her befandt mig foran en egen Sort af Mørke, et desperat Element, som ingen tidligere havde været opmærksom .

Da, idet vi drev med Tiden, Kysten nær, for slappe Seil, fører Strømmen hen til Siden Brædtet af et Lodsbaadsspeil, hvor i Hvidt paa Sort vi see: « Hastings, Pilot, Numero three

Bag Andreys Ryg udspandt der sig imidlertid en mere højrøstet Diskussion; han forstod, at man talte om Politik rigtignok af en egen Sort. Han vendte sig om og saa en Bondemand i graa Kappe med et magert, solbrændt Ansigt og et lille, graasprængt Skæg paa en fremspringende Hage i Samtale med en anden Bonde.

Atter saa han den hvide Pakke nærme sig, dog var det ikke denne Gang Zinas Hat den havde hun igen taget paa men Lommetørklædet alene, som hun holdt i Haanden. Ved hendes Side gik en sort Skikkelse; det var David; han havde ikke kunnet modstaa sin Lyst til at gaa med for at lykønske Andrey til hans heldige Flugt.