United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg tog frem min Byldt, et rødt Lommetørklæde, der indeholdt et Par rene Snipper og noget sammenkrøllet Avispapir, som jeg havde båret Brød hjem i, rulled mit Sengetæppe sammen og stak til mig min Beholdning af hvidt Skrivepapir.
Han havde næsten hvidt Hår og så ud i sin sammenkrøbne Stilling som et duknakket Kryb, der sad og spidsed Øren efter noget. »Jeg kommer nok desværre til at bede om Rum hernede inat,« sagde jeg til Manden. »Har min Kone sagt det?« spurgte han. »Ja. Der kom en ny Mand på mit Værelse.« Hertil svared ikke Manden noget; han gav sig atter i Færd med Kortene.
Jeg vilde vaske mig omhyggeligt og ordne smukt op i min Seng; mit Hoved vilde jeg lægge på det Par Ark hvidt Skrivepapir, den reneste Ting jeg havde igen, og det grønne Tæppe kunde jeg . . . . Det grønne Tæppe! Jeg blev med én Gang lys vågen, Blodet steg mig til Hovedet, og jeg fik stærk Hjærteklap.
Om det var længe siden hans Øjne tog Skade? Så kunde han måske ikke læse heller? Ikke engang Aviser? Ikke engang Aviser, desværre! Manden så på mig. De syge Øjne havde hver sin Hinde, der gav dem et glasagtigt Udseende, hans Blik blev hvidt og gjorde et modbydeligt Indtryk. »De er fremmed her?« sagde han. Ja. Næppe.
Ved at aabne den lille Pose saa han, at den indeholdt et hvidt og sortstribet, uldent Klæde af den Slags, som bruges ved den jødiske Gudstjeneste. Han havde flere Gange været i Synagogen og var vis paa, at han ikke tog fejl.
Efterhvert som jeg fjærned mig, blev jeg gladere og gladere over, at jeg havde sejret i denne svære Fristelse. Bevistheden om, at jeg endnu var ren og ærlig, steg mig til Hovedet, fyldte mig med en herlig Følelse af at være en Karakter, et hvidt Fyrtårn midt i et grumset Menneskehav, hvor Vrag flød om.
Ja, Gud ske lov i sedelige lande er slige varer endnu kontrabande! FALK. Ja, skal den hertillands passere frit, så må den gennem reglernes Siberien, hvor ingen havluft skade kan materien; så må den vise segl og sort på hvidt fra kirkeværge, organist og klokker, fra slægt og venner, kendinger og pokker, og mange andre brave mænd, foruden det fripas, som den fik af selve guden.
Da , just i Sekunden da, kun en Alen knapt derfra, Damen drejer raskt paa Roret, just da hendes Navn af Choret blev udraabt og Yachten vender for at løbe ned i Læ, viser Lodsens Blik og Hendes Aasyn, at de begge kjendes. Hans blev rædselsfuldt at see: skummelmørkt, dog fuldt af Flammer, Fakler liig bag Sørgefloret, hendes Aasyn hvidt som Sne, fuldt af en Gorgones Jammer.
Et Par Minutter efter kommer Konstablen, klappende med sine Jærnhæle i Brostenene, spejdende til alle Sider. Han giver sig god Tid, han har hele Natten for sig; han ser ikke Kræmmerhuset ikke førend han er det ganske nær. Da standser han og betragter det. Det ser så hvidt og værdifuldt ud der det ligger, måske en liden Sum, hvad? en liden Sum Sølvpenge? . . . . Og han tager det op.
Dagen var en fortryllende maidag med hvide drivende skyer, med blank smaakruset sjø og med skiftende lysvirkninger indover de graa fjeldknauserne, hvor enkelte lyse birker netop havde klædt sig i grønt. Hvide maager kredset høit oppe i rummet og hele landskapet saa ud som en flot skitse i hvidt og ultramarin med enkelte stænk af andre farver inde imellem.
Dagens Ord
Andre Ser