United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han spurte paa tysk en konstabel efter veien til Peterskirken, og konstablen svarte først paa fransk og saa paa italiensk, og da Helge blev ved at ryste paa hodet, snakket han fransk igjen og pekte opover med strømmen. Helge drev paa den veien. En vældig mørk murmasse stod mot himmelen, et lavt rundt taarn med takkete murkranser og en kulsvart silhouet av en engel paa toppen.
Dette adspreded mig; det ensformige Mørke, så irriterende tykt, at det hindred mig fra at se mig selv, var brudt; mit Blod blev roligere, og snart følte jeg mine Øjne lukkes. Jeg vækkedes af et Par Slag i min Dør. I al Hast sprang jeg op og klædte mig skyndsomt på; mine Klæder var endnu gennemvåde fra igåraftes. »Di vil mælle Dere nede hos Jourhavende,« sagde Konstablen.
Da føler jeg hendes Arme om mig, hun ånder henover mit Ansigt, hvisker: Velkommen, Elskede! Kys mig! Mer . . . . mer . . . . Jeg ser fra min Bænk Stjærner for mine Øjne, og min Tanke stryger ind i en Orkan af Lys . . . . Jeg var falden i Søvn, der jeg lå, og blev vækket af Konstablen. Der sad jeg, ubarmhjærtigen kaldt tilbage til Livet og Elendigheden.
Men jeg skal have mine ti Øre for dem, mindst . . . . Nej, Herregud, hvem har sagt , at de skal gøre det? De kan holde Deres Mund og lade mig være i Fred . . . . Ja, ja, så kan De jo hente Politiet, vel. Jeg skal vente her, mens De er ude efter Konstablen. Og jeg skal ikke stjæle noget fra Dem . . . . Nå, Goddag, Goddag! Mit Navn er altså Tangen, jeg har været lidt forsent ude . . . .
Jeg sad og så på det med opspilede Øjne og hæled mig selv til at gå og stjæle det Så hører jeg Konstablen hoste og hvordan kunde jeg dog falde på at gøre netop det samme? Jeg rejser mig op fra Bænken og hoster, og jeg gentager det tre Gange, forat han skal høre det. Hvor vilde han ikke kaste sig over Kræmmerhuset, når han kom!
»Vent lidt!« råbte Konstablen efter mig, »Di går jo fra Demses Hat, Tosken! Såh, gå nu!« »Jeg syntes nok også, der var noget, jeg ligesom ligesom havde glemt,« stammed jeg fraværende. »Tak. Godnat.« Og jeg sjangled afsted. Den, som nu havde sig lidt Brød at tage til! Et sådant dejligt lidet Rugbrød, som man kunde bide over, mens man gik i Gaderne!
Et Par Minutter efter kommer Konstablen, klappende med sine Jærnhæle i Brostenene, spejdende til alle Sider. Han giver sig god Tid, han har hele Natten for sig; han ser ikke Kræmmerhuset ikke førend han er det ganske nær. Da standser han og betragter det. Det ser så hvidt og værdifuldt ud der det ligger, måske en liden Sum, hvad? en liden Sum Sølvpenge? . . . . Og han tager det op.
Dagens Ord
Andre Ser