United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og jeg følte hendes Åndedrag lige op i mit Ansigt. »Ved De,« sagde jeg, »at . . . . Men nu må De ikke blive sint . . . . Da jeg gik tilsengs igåraftes, lagde jeg denne Arm tilrette for Dem . . . . således . . . . som om De lå i den . . . . og så sovned jeg ind . . . .« »Jaså? Det var vakkert!« Pause. »Men det måtte nu også være på Frastand, De kunde gøre sligt noget; for ellers . . . .«
Og jeg stod og så på disse Billetter og ønsked mig en. »Andreas Tangen, Journalist!« Jeg trådte frem og bukked. »Kære, hvordan kan De være kommen her?« Jeg forklared den hele Sammenhæng, gav den samme Historie som igåraftes, løj med åbne Øjne og uden at blinke, løj med Oprigtighed: Været lidt forsent ude, desværre . . . . på en Kafé . . . . mistet Portnøglen . . . .
Egentlig havde Konen været i sin gode Ret til at kaste mig ud. Hvor kunde jeg vente at få bo hos nogen, når jeg ikke kunde betale for mig? Hun havde ovenikøbet givet mig Mad nu og da; endog igåraftes, da jeg havde opirret hende, havde hun budt mig to Smørogbrød, af Godhed havde hun budt mig dem fordi hun vidste, at jeg trængte til dem.
»En halv Krone, gamle Ven!« sagde jeg og gjorde mig fræk; »her her har De Valutta,« og jeg stak den lille Pakke i hans Hånd. »Har ikke!« sagde han, »nej, ved Gud, om jeg har!« og han vrængte sin Pengepung lige for mine Øjne. »Jeg var ude igåraftes og blev blank; De skal tro mig, jeg ejer det ikke.«
Jeg gik opad Trappen til Basaren og fik fat på en Vest, som jeg begyndte at undersøge. Mens jeg pusled med dette, kom en Bekendt forbi; han nikked og råbte op til mig, jeg lod Vesten hænge og gik ned til ham. Han var Tekniker og skulde på Kontoret. »Følg med og tag et Glas Øl,« sagde han. »Men kom fort, jeg har liden Tid . . . . Hvad var det for det for en Dame, De spadsered med igåraftes?«
Sulten var igen begyndt at hussere med mig, jeg havde ikke havt Mad, siden igåraftes; det var ikke nogen lang Tid, jeg havde ofte kunnet holde ud i flere Dage; men jeg var begyndt at tage betænkeligt af, jeg kunde slet ikke sulte så godt som før, en eneste Dag kunde nu næsten gøre mig fortumlet, og jeg led af idelige Opkastelser, såsnart jeg drak Vand.
Dette adspreded mig; det ensformige Mørke, så irriterende tykt, at det hindred mig fra at se mig selv, var brudt; mit Blod blev roligere, og snart følte jeg mine Øjne lukkes. Jeg vækkedes af et Par Slag i min Dør. I al Hast sprang jeg op og klædte mig skyndsomt på; mine Klæder var endnu gennemvåde fra igåraftes. »Di vil mælle Dere nede hos Jourhavende,« sagde Konstablen.
Dagens Ord
Andre Ser