United States or Hungary ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dick svarte ikke, han kom helt ind, lukket døren bag sig og satte sig paa bænken ved siden af Ratje. Saa spyttet han langsomt og besindig to gange og endelig kom det: «Det bliver svinagtig dyrt.» «Dyrt? Hvad bliver dyrt?» «Svinagtig! Sekshundredeogfemogtredve kroner, det er det allermindste vi kan faa det for.» «Er du gal, eller er du bare fuld, mand?» «Ingen af delene.
En fast, metallisk Musik, en Stump af Weber, hvortil en liden Pige synger en sørgelig Vise. Det fløjteagtige, lidelsesfulde i Liren risler mig gennem Blodet, mine Nerver begynder at dirre, som gav de Genklang, og et Øjeblik efter falder jeg tilbage på Bænken, klynkende, nynnende med. Hvad finder ikke éns Tanker på, når man sulter!
Mens jeg sidder således og ser ind i Luften, klarner der sig lidt efter lidt for mit stive Blik en Skikkelse, som jeg tilslut ser aldeles tydeligt og genkender: det er Kagekonen ved Elefantapoteket. Jeg rykker til, retter mig op på Bænken og begynder at tænke mig om. Jo, det havde sin Rigtighed, det var den samme Kone foran det samme Bord på det samme Sted!
„Alt er ødelagt!“ sagde hun endelig og saa op paa ham. „Politiet har opdaget Gangen!“ „Opdaget Gangen?“ gentog Andrey som forstenet. „Ja, forrige Nat; men lad os sætte os her paa Bænken, saa skal jeg fortælle dig alt.“ Den unge Kone fortalte nu hurtigt, hvorledes det hele var gaaet til.
Mit Hoved blev let og fraværende, jeg følte ikke længer dets Tyngde på mine Skuldre, og jeg havde en Fornemmelse af, at mine Øjne glante altfor vidtåbent, når jeg så på nogen. Jeg sad der på Bænken og tænkte over alt dette og blev mer og mer bitter mod Gud for hans vedholdende Plagerier.
Jeg blev nysgærrig og kunde ikke få mine Øjne bort fra den Avis; jeg fik den vanvittige Idé, at det kunde være en ganske mærkelig Avis, enestående i sit Slags; min Nysgærrighed steg, og jeg begyndte at flytte mig frem og tilbage på Bænken. Det kunde være Dokumenter, farlige Aktstykker, stjålet fra et Arkiv. Og der foresvæved mig noget om en hemmelig Traktat, en Sammensværgelse.
Fra den Dag i Majmåned, da mine Genvordigheder begyndte, kunde jeg så tydeligt mærke en lidt efter lidt tiltagende Svaghed, jeg var ligesom bleven for mat til at styre og lede mig hvorhen jeg vilde; en Sverm af små Skadedyr havde trængt ind i mit Indre og udhulet mig. Hvad om Gud ligefrem havde i Sinde at ødelægge mig ganske? Jeg rejste mig op og drev frem og tilbage foran Bænken.
Mismodig over ikke at kunne gøre min Artikel istand, stak jeg igen Papirerne i Lommen og læned mig bagover på Bænken. I dette Øjeblik er mit Hoved så klart, at jeg kan tænke de fineste Tanker, uden at trættes. Idet jeg ligger i denne Stilling og lader Øjnene løbe nedad mit Bryst og mine Ben, lægger jeg Mærke til den sprættende Bevægelse, min Fod gør, hver Gang Pulsen slår.
Ikke saa at forstaa, at han sagde noget; men jeg mærket det jo alligevel. Han sad pal ved siden af maskinen sin og lyttet efter alle dens lyd. Han havde en skiftenøgle i haanden, og ret som det var var han borte i en møtrik baade her og der. Oljekanden stod paa bænken ved siden af ham.
Sig mig, er alle ting rede til imorgen? DAGNY. Det er de; et silkesømmet lin ligger inde på bænken; men jeg ved forvist at du vil stå dig mod Gunnar, så jeg har ej grædt derved. DAGNY. Hvad lytter du på? DAGNY. Jo, der går som et sælsomt uvejr over havet! Hm, der vil nok regne hårde hagl i det uvejr. Kendte folk, Sigurd viking! SIGURD. Hvor agter I jer hen? KÅRE. Til Gunnar Herses gård?
Dagens Ord
Andre Ser