United States or Pitcairn Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg gik bestemt og fast i Sind ud af Forstuen, opad Trapperne til anden Etage og trådte ind i mit gamle Værelse. Styrmanden var der jo ikke, og hvad var der så ivejen for, at jeg kunde sidde her et Øjeblik? Jeg skulde ikke røre nogen af hans Sager, jeg skulde slet ikke bruge hans Bord engang, men slå mig ned på en Stol ved Døren og være glad til. Jeg folder heftigt Papirerne ud på mine Knæ.
Jeg forsøger Gang på Gang forgæves; det begynder at summe underligt i mit Hoved, og jeg giver mig tilsidst over. Jeg stikker Papirerne i Lommen og ser op. Pigen sidder lige foran mig, og jeg ser på hende, ser på denne smale Ryg og et Par lave Skuldre, som endnu ikke var rigtig voksne engang. Hvad havde nu hun med at kaste sig over mig? Og om jeg var kommet ud af Slottet, hvad så?
Min glade Stemning var blæst bort, jeg var vred og fortvivlet og rejste mig straks. Jeg lod hende rydde Bordet og sagde ingenting; jeg mæled ikke et Ord. Og hun gav mig alle Papirerne i min Hånd. Der var intet andet for mig at gøre, jeg måtte forlade Værelset. Nu var også dette dyrebare Øjeblik spoleret!
Mismodig over ikke at kunne gøre min Artikel istand, stak jeg igen Papirerne i Lommen og læned mig bagover på Bænken. I dette Øjeblik er mit Hoved så klart, at jeg kan tænke de fineste Tanker, uden at trættes. Idet jeg ligger i denne Stilling og lader Øjnene løbe nedad mit Bryst og mine Ben, lægger jeg Mærke til den sprættende Bevægelse, min Fod gør, hver Gang Pulsen slår.
Og dermed var jeg ute av sagaen, som dere vilde si, og visste ikke mere av mig før jeg fik se Kerr staa over mig.“ Dale gik bort til pulten og undersøkte den nøie. Derpaa saa han over alle papirerne som laa strødd utover. Saa rettet han sig op og sa: „Netop som jeg tænkte, ja. De utkastene til det nye passager-aeroplan som jeg hadde her, er alle væk. Men ikke noget andet er borte.
Lagde I ikke mærke til, hvor begærligt han ved natverdsbordet lytted efter det mindste ord, jeg fortalte om Eline? OLAF SKAKTAVL. Han glemte både mad og drikke. FRU INGER. Og vore hemmelige anliggender med. OLAF SKAKTAVL. Ja, og det som mere er, papirerne fra Peder Kanzler. FRU INGER. Og af alt dette slutter I vel ?
At jeg også kunde være så galen . Nå, det kommer vi vel ud af! I vil jo nok tage jer af mig; og desuden, rytterne er vel ikke i hælene på mig endnu. NILS LYKKE. Men hvad har I så videre at sige mig? NILS STENSSØN. Jeg? Ingenting. Når jeg nu bare får givet eder pakken NILS STENSSØN. Ja visst; I véd jo NILS LYKKE. Ah, ja rigtig; papirerne fra Peder Kanzler
Jeg vender mig bort, forat han ikke skal se, at jeg ingen Vest har på, når jeg åbner Frakken og tager Manuskriptet op af Lommen. »Det er bare en liden Karakteristik af Correggio,« siger jeg, »men den er vel ikke skrevet slig, desværre, at . . . .« Han tager Papirerne ud af min Hånd og begynder at blade i dem. Han vender sit Ansigt mod mig.
Jeg tæller igen mine Penge: en halv Pennekniv, et Nøgleknippe; men ikke en Øre. Pludselig griber jeg ned i min Lomme og trækker atter Papirerne op. Det var en mekanisk Akt, en ubevidst Nervetrækning.
NILS LYKKE. Mit ærend tænker jeg vel I så omtrent kan gætte OLAF SKAKTAVL. Peder Kanzler nævnte noget om papirer, som NILS LYKKE. Papirer? Nå ja, papirerne! OLAF SKAKTAVL. I har dem vel hos jer? Hvad griber jeg til? Ved bordet kunde vi kanske bedre tale om vore anliggender. OLAF SKAKTAVL. Godt; som I synes. FRU INGER. Jeg? Ingen. NILS LYKKE og OLAF SKAKTAVL. Ingen?
Dagens Ord
Andre Ser