United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvordan kommer I ? NILS LYKKE. til at modtage budsendelser frå Peder Kanzler? Det undrer eder nok? NILS STENSSØN. Ja, jeg skal ikke nægte det. Han har altid nævnt eder som vor bitreste avindsmand NILS LYKKE. Og derfor mistror I mig? NILS STENSSØN. Nej, det just ikke; men . ; fanden måtte gruble! NILS LYKKE. Det har I ret i.

OLAF SKAKTAVL. Peder Kanzler vægred sig ved at nævne det. Han sagde kun, at udsendingen skulde møde mig Østråt tredje kvelden efter Mortens-messe FRU INGER. Rigtig; det er just som ikveld. OLAF SKAKTAVL. Han skulde bringe brevskaber med. Af dem og af eders egen mund kunde jeg erfare, hvem han var. FRU INGER. lad mig følge jer til eders gæstekammer. I trænger til at kvæge og hege jer.

Jeg kunde nok tænke mig, at Peder Kanzler havde sin hånd med i legen. Jeg søgte ham op og bød ham min bistand; han har kendt mig i tidligere dage, som I véd. Han vidste, jeg var at lide ; og skikked han mig hid. Véd I, at ? OLAF SKAKTAVL. Ja vel véd jeg. Jeg véd alt. Det er jo for at træffe ham, at Peder Kanzler skikked mig hid. FRU INGER. Ham? Umuligt, Olaf Skaktavl, umuligt!

NILS LYKKE. Mit ærend tænker jeg vel I omtrent kan gætte OLAF SKAKTAVL. Peder Kanzler nævnte noget om papirer, som NILS LYKKE. Papirer? ja, papirerne! OLAF SKAKTAVL. I har dem vel hos jer? Hvad griber jeg til? Ved bordet kunde vi kanske bedre tale om vore anliggender. OLAF SKAKTAVL. Godt; som I synes. FRU INGER. Jeg? Ingen. NILS LYKKE og OLAF SKAKTAVL. Ingen?

Men I er ikke Sten Stures søn Nils. Navnet slår ialfald til. NILS STENSSØN. Ganske sandt; men Gud vide, med hvilken ret jeg bærer det. Min fader har jeg aldrig kendt; min moder var en fattig bondehustru, som blev plyndret og slåt ihjel i en af de forrige fejder. Peder Kanzler var just dengang ved hånden; han tog sig af mig, fostred mig op og lærte mig våbenhåndværket.

Som i véd, har han i mange år været forfulgt af kong Gustav, og jeg har trolig ledsaget ham, hvor han færdedes. NILS LYKKE. Peder Kanzler har nok lært jer mere end våbenhåndværket, lader det til. Nu godt; I er altså ikke Nils Sture. Men I kommer dog fra Sverig. Peder Kanzler har skikket eder hid for at finde en fremmed, som

At jeg også kunde være galen . , det kommer vi vel ud af! I vil jo nok tage jer af mig; og desuden, rytterne er vel ikke i hælene mig endnu. NILS LYKKE. Men hvad har I videre at sige mig? NILS STENSSØN. Jeg? Ingenting. Når jeg nu bare får givet eder pakken NILS STENSSØN. Ja visst; I véd jo NILS LYKKE. Ah, ja rigtig; papirerne fra Peder Kanzler

NILS LYKKE. var det. NILS STENSSØN. Ah, jeg har det; jeg har det! Jeg er NILS LYKKE. I er Sten Stures søn, herre! NILS LYKKE. Også mødrene-side er I adelsbåren. Peder Kanzler har talt usandt, hvis han har sagt, at en fattig bondehustru var eders moder. NILS STENSSØN. Selsomt; vidunderligt! Men kan jeg da også tro ? NILS LYKKE. Alt, hvad jeg siger eder, kan I tro.

OLAF SKAKTAVL. Peder Kanzler er med, men hemmeligt, forstår I. OLAF SKAKTAVL. Det er ham, som har skikket mig til Østråt. OLAF SKAKTAVL. Han selv; eller, kan hænde, I kender ham ikke længer? Men sig mig, jeg beder jer, hvad budskab bringer I? OLAF SKAKTAVL. Da ufredsrygtet spurgtes oppe grænsefjeldene, hvor jeg holdt til, tog jeg straks afsted indover til Sverig.

Almuen som allerede var urolig, gjorde åbent oprør og vilde kåre ham til konge. NILS STENSSØN. Ha-ha-ha; det var jo mig! NILS LYKKE. Eder? NILS STENSSØN. Nu skal I høre, hvorledes det gik til. En dag kaldte Peder Kanzler mig for sig og lod sig forlyde med, at store begivenheder var i gære. Han bød mig drage ind i Norge til Østråt, hvor jeg måtte være tilstede en bestemt tid