United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !


ØRNULF. Jøkul faldt i ærlig holmgang; værre tort gjorde dine frænder mig, da de skikked dig ukjendt til Island og fik mig til at knæsætte dig. HJØRDIS. Hæder og ingen tort hadde du af at fostre Jøkuls datter. ØRNULF. Idel ufred har jeg havt deraf, det ved jeg. HJØRDIS. Værre ufred tør times dig nu, ifald ØRNULF. Ikke kom jeg hid for at kives med kvinder!

THOROLF. Du har nok gutten kær; thi du nævner ham tidt. GUNNAR. Det har jeg; han er jo den eneste; og fager og vennesæl vil han blive. HJØRDIS. Men ingen kæmpe. GUNNAR. Nu, nu, det skal du ikke sige. SIGURD. Men at du skikked ham fra dig GUNNAR. Gid jeg ikke havde gjort det! HJØRDIS. En ting ved jeg, som bør frelses først, livet siden. THOROLF. Og det er? HJØRDIS. Hæder og rygte blandt mænd.

Jeg kunde nok tænke mig, at Peder Kanzler havde sin hånd med i legen. Jeg søgte ham op og bød ham min bistand; han har kendt mig i tidligere dage, som I véd. Han vidste, jeg var at lide ; og skikked han mig hid. Véd I, at ? OLAF SKAKTAVL. Ja vel véd jeg. Jeg véd alt. Det er jo for at træffe ham, at Peder Kanzler skikked mig hid. FRU INGER. Ham? Umuligt, Olaf Skaktavl, umuligt!

GUNNAR. Ørnulf og hans sønner kommer med fred. HJØRDIS. Kan være, men andet sæt vil det lyde i folkemunde, og du selv, Gunnar, stoled nok ikke stærkt freden igår, da du skikked Egil, vor søn, sørpå såsnart det spurgtes at Ørnulf i fjorden med hærskib. Du har skikket din søn sørpå? HJØRDIS. Ja, for at han kunde være tryg, ifald Ørnulf faldt over os!