United States or Burundi ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg kan ikke sige jer, hvad det ligger i. Men ro får jeg ikke, før jeg har taget hævn over ham. Forstår I mig ikke? Sæt, at Nils Lykke blev min datter god. Jeg synes, at det vel var tænkeligt. Jeg vil formå ham til at blive her. Han skal lære Eline nøjere at kende. Hun er både fager og kløgtig. Ah, om han engang med hed elskov i hjertet trådte frem for mig og bad om hende!
Jeg kendte altsammen fra før, trådte derfor bort fra Vinduet, tog Tæppet under Armen, bukked for Fyrdirektørens Bekendtgørelse, bukked for Jomfru Andersens Ligsvøb og åbned Døren. Med en Gang kom jeg i Tanke på min Værtinde; hun burde dog underrettes om min Flytning, forat hun kunde se, at hun havde havt med et ordentligt Menneske at gøre.
Allerede førend han fik svare, angred jeg imidlertid at have krævet ham, jeg blev flau og så ham ikke i Øjnene; da i det samme en Dame kom forbi, trådte jeg hurtigt tilbage, forat lade hende passere, og benytted Anledningen til at gå min Vej. Hvor skulde jeg nu gøre af mig, mens jeg vented?
Jeg tænkte først at gøre mig til Blikkenslager, men voved det ikke; jeg havde givet mig et Navn, som ikke enhver Blikkenslager har, desuden bar jeg Briller på Næsen. Da faldt det mig i Sinde at være dumdristig, jeg trådte et Skridt frem og sagde fast og højtideligt: »Journalist.« Vagthavende gjorde et Ryk på sig, før han skrev, og stor som en husvild Statsråd stod jeg foran Skranken.
Jeg bed Tænderne heftigt sammen, forat give mig Mod, banked på, og trådte ind i Redaktørens Privatkontor. »Goddag! Er det Dem?« sagde han venligt. »Sid ned.« Havde han vist mig Døren, vilde det været kærkomnere; jeg følte Gråden og sagde: »Jeg beder Dem undskylde . . . .« »Sæt Dem ned,« gentog han.
Se, derfor vil I forstå, hvad jeg har at sige eder. Vid da, at også jeg engang har levet et liv, som I her. Jeg tænkte mig, at når jeg trådte ud i den store vide verden, da vilde der komme mig imøde en ædel og herlig kvinde, som skulde vinke ad mig og vise mig vejen til et berømmeligt mål. Jeg bedrog mig, Eline Gyldenløve! Kvinder kom mig imøde; men hun var ikke iblandt dem.
»Å, nej,« svared han. »Det skulde da være en Jungmand.« En Jungmand! Jeg gjorde et Ryk på mig, sneg mine Briller af og stak dem i Lommen, trådte op på Landgangen og skræved ombord. »Jeg er ikke befaren,« sagde jeg, »men jeg kan gøre det. De sætter mig til. Hvor går Turen?« »Vi er ballastet til Leeds efter Kul for Cadix.«
LIND. Det har jeg også tænkt af flere grunde, og deriblandt er én især af vægt; sæt for eksempel, at her findes kunde en kurtisør, som lusked om fordækt; sæt at hans hensigt trådte frem påtageligt, som frieri; det var dog ubehageligt. FALK. Ja, det er sandt; jeg havde ganske glemt, du var til noget højere bestemt.
Oppe i Gaden så jeg en Politibetjent, jeg forstærked min Gang, gik tæt hen til ham og sagde, uden ringeste Foranledning: »Klokken er ti.« »Nej, den er to,« svared han forundret. »Nej, den er ti,« sagde jeg, »Klokken er ti.« Og stønnende af Vrede trådte jeg endnu et Par Skridt frem, knytted min Hånd og sagde: »Hør, ved De hvad Klokken er ti!«
Og af Frygt for at blive vist Døren imod Natten, simpelthen bange for at vække Mandens Mishag ved at gribe ind i dette Optrin, trådte jeg stiltiende tilbage til min gamle Plads og forholdt mig rolig. Hvorfor skulde jeg resikere mit Logi og mine Smørogbrød ved at stikke min Næse ind i Familjens Kævlerier? Ingen Narrestreger for en halvdød Oldings Skyld!
Dagens Ord
Andre Ser