United States or Haiti ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg forsøger Gang på Gang forgæves; det begynder at summe underligt i mit Hoved, og jeg giver mig tilsidst over. Jeg stikker Papirerne i Lommen og ser op. Pigen sidder lige foran mig, og jeg ser på hende, ser på denne smale Ryg og et Par lave Skuldre, som endnu ikke var rigtig voksne engang. Hvad havde nu hun med at kaste sig over mig? Og om jeg var kommet ud af Slottet, hvad så?
LENTULUS. Ved guderne, skønt krænkende han taler, er sandhed dog i hvad han sagde der. CETHEGUS. O, ja; ja vel; ret må vi give ham. Men hvordan gribe fat? Se, det er tingen. LENTULUS. Ja, sandhed er det. Altfor længe tålte vi undertrykkelsen. Nu er det tid at kaste af de bånd, som uretfærd og herskesyge rundt om os har flettet. STATILIUS. Ah, jeg forstår dig, Lentulus!
Flyvemaskinen var kommet i den stilling de vilde ha den, og stod saa godt som aldeles stille i luften, ret over dækket. Sir Ralph hadde ved hjælp av gutterne faat fæstet en lang taugstige inde i salongen, og stod nu færdig til at kaste den ut og ned paa dækket. „Grand Falls“ hadde stoppet maskinen og laa stille.
Saa vendte han om og gik fra aapningen i hulen, idet han stanset hver gang han hadde gaat nogen meter, for at kaste et blik bortover til Sir Ralph, som fremdeles stod paa samme sted. „Aner ikke hvad du vil, men det er vel bedst at være med,“ sa Dale og gik med. Men Longley var aldeles optat av sit, saa frem og tilbake og til siderne, idet han gik.
Det smagte ingenting; en ram Lugt af Blod stod op fra Benet, og jeg måtte ganske straks begynde at kaste op. Jeg forsøgte igen; hvis jeg bare fik beholde det, vilde det nok gøre sin Virkning; det galdt at få det til at bero dernede. Men jeg kasted atter op. Jeg blev vred, bed heftigt i Kødet, sled af en liten Smule og svælged det ned med Vold.
FRU SØRBY. Ja, vi har kendt hinanden i mange år. Det kunde såmænd engang ha' ble't til noget af hvert imellem os to. GREGERS. Det var sagtens godt for Dem, at det ikke blev. FRU SØRBY. Ja det må De nok sige. Men jeg har altid ta't mig i vare for at gå efter indskydelser. En kvinde kan da ikke kaste sig rent væk heller.
Det er vist sandt, for jeg blev i godt humør, naar jeg fik spise ute og slippe matstel og opvask en kveld og ikke behøvet at være ræd for at skjemme ut no mat, som Lennart maa spise allikevel, for vi har ikke raad til at kaste det.
Jeg sad og så på det med opspilede Øjne og hæled mig selv til at gå og stjæle det Så hører jeg Konstablen hoste og hvordan kunde jeg dog falde på at gøre netop det samme? Jeg rejser mig op fra Bænken og hoster, og jeg gentager det tre Gange, forat han skal høre det. Hvor vilde han ikke kaste sig over Kræmmerhuset, når han kom!
„Antager du mig da virkelig for saa letsindig?“ spurgte hun endelig med skælvende Stemme og taarefyldte Øjne. Dette Syn fyldte ham med sviende Selvbebrejdelse, og han var ved at kaste sig paa Knæ for hende og bede hende om Tilgivelse; men det var, som om en ond Aand havde faaet Magt over hans Hjerte og nu igen lagde Gift og Galde i hans Ord.
Egentlig havde Konen været i sin gode Ret til at kaste mig ud. Hvor kunde jeg vente at få bo hos nogen, når jeg ikke kunde betale for mig? Hun havde ovenikøbet givet mig Mad nu og da; endog igåraftes, da jeg havde opirret hende, havde hun budt mig to Smørogbrød, af Godhed havde hun budt mig dem fordi hun vidste, at jeg trængte til dem.
Dagens Ord
Andre Ser