United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !
En kveld blev de ute paa prærien overrasket av en av de frygtelige snestormer, som om vinteren herjer i disse egne. Heldigvis befandt de sig nede i en dyp kløft, som ialfald ydet nogen beskyttelse mot vinden, og Bill opdaget en hule, som saa ut til at kunne være et sikkert tilflugtssted. Han gav sine ledsagere tegn til at følge efter, og snart sat de alle lunt og godt i hulen.
De lyttet igjen alle; men nu var der intet at høre. Sir Ralph vendte sig med en temmelig irritert latter. „Nei hør her, mine venner! nu tilstaar jeg ærlig at denne øen begynder at gjøre mig nervøs. Først alt dette oppaa avsatsen og i hulen, uten at faa greie eller rede paa noget, og saa dette her som pludselig stopper op før vi er kommet efter hvad det
Er bare skatten her, saa.“ Og han lyste med lygten baade høit og lavt. De andre stod spændt og ventet. Men nu kunde ikke Jack holde sig længer: „Jeg spør, Dale, er der noget derinde?“ Det varte en stund før svaret kom: „Ikke om jeg hængte mig “ „Naada?“ „Hulen er tom! Her findes ingen ting!“ „Virkelig?“ spurte Sir Ralph. „Kom selv og se!“ Han fulgte indbydelsen. „Nei, De har nok ret.
„Man kunde jo fristes til at tro det,“ sa Longley. „Men naar vi betænker hvor fast den lemmen sat, saa er det umulig at nogen har været her nylig. Den har heller sittet der i aarhundreder.“ „Ja, men hvad skal vi da tro?“ spurte Dale litt irritert. „Denne hulen er jo som skapt for at skjule en skat,“ sa Longley. „Og husk „nøkkelen“, og at Jack opdaget dette stedet just da solen stod
Saa vendte han om og gik fra aapningen i hulen, idet han stanset hver gang han hadde gaat nogen meter, for at kaste et blik bortover til Sir Ralph, som fremdeles stod paa samme sted. „Aner ikke hvad du vil, men det er vel bedst at være med,“ sa Dale og gik med. Men Longley var aldeles optat av sit, saa frem og tilbake og til siderne, idet han gik.
Fuldstændig fiasko!“ ropte han ut til Longley. Uagtet hulen var hugget ut i fjeldet, indeholdt den ingen verdens ting. Dale kom mismodig ut igjen for at trække frisk luft. „Kan nogen ha været her før, Dale, og tømt hulen?“ spurte Jack. „Oprigtig talt, Jack, det aner jeg ikke.“
Longley smilte og sa at de maatte vel faa lov til at pumpe ham nu da. Han forklarte: „Jeg saa virkelig straks at sjøen maatte være tømt gjennem en kunstig aapning. Men jeg spurte mig ogsaa om hvordan det vel kunde være gaat for sig. Saa husket jeg hvor forvirret vi var blit ved den tomme hulen. Og saa var det inspirationen kom over mig.“ De andre saa spændt paa ham.
Nu har jeg altsaa lyst til at bemerke for engangs skyld, at under vore forhold heroppe var det sagtens mere fortjenstfuldt om nogen søkte at knytte forbindelser tilegne sig gjøre bytte og slæpe hjem hit til hulen vor litt av de ophopede skatter, som man kalder kultur ute i Europa .
Saa stanset han pludselig og sa: „Ved Jupiter! Nu har jeg en idé, et bitte litet lys i mørket. Den hulen vi har fundet, kan jo være bare et forkammer til en større hule længer ind i fjeldet?“ Idéen blev grepet med iver. De gik ind i hulen igjen og banket høit og lavt paa alle væggene for at lytte efter en lignende hul klang som de hadde hørt utenfor hulen. Men ikke tanke om noget slikt.
Alle la sig ned og saa ned i hulen, hvor Longleys lygt blafret frem og tilbake. „Den er kunstig denne hulen ogsaa,“ ropte han op. „Alt tyder paa det. I
Dagens Ord
Andre Ser