United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men før Longley kunde svare, sprang Jack derop og saa ned i en hulning. „Hør her!“ ropte han, „her er et stort, firkantet hul!“ I næste øieblik var de andre kommet efter og stirret ned i hullet. Det skraanet fra alle sider nedover mot midten, og der var en gapende aapning som syntes at være bundløs. Ingen sa et ord. Men alle saa meget spændt ut. Det var tydelig at de tænkte sig skatten gjemt her.
Enten elsker man og da tror man, det skal vare og det er det eneste, som er noget værdt. Eller man elsker ikke og er ulykkelig for man ikke elsker.» «Aa Jenny. Jeg liker det ikke at du ogsaa sier slikt. Føle sig i vigør, alle evner spændt, parat til at opta og tilegne og omforme og producere gjøre det mest mulige ut av sig selv arbeide det er det eneste, som er noget værdt, ser du!»
Samovaren, som han holdt i Beredskab, snurrede gemytligt paa Bordet foran ham, mens han spændt lyttede efter hvert Fodtrin. Endelig kom der nogen; han sprang op for at aabne Døren og stod Ansigt til Ansigt med Politiet den forfærdede Værtinde stod i Baggrunden. „Der har vi det!“ sagde han til sig selv. „Det er naturligvis det fordømte Pas!“ Han gættede rigtigt.
Er bare skatten her, saa.“ Og han lyste med lygten baade høit og lavt. De andre stod spændt og ventet. Men nu kunde ikke Jack holde sig længer: „Jeg spør, Dale, er der noget derinde?“ Det varte en stund før svaret kom: „Ikke om jeg hængte mig “ „Naada?“ „Hulen er tom! Her findes ingen ting!“ „Virkelig?“ spurte Sir Ralph. „Kom selv og se!“ Han fulgte indbydelsen. „Nei, De har nok ret.
Det var allikevel rart og stemningsfuldt med denne stille gudstjenesten før daggry. Gram fulgte spændt hver bevægelse av presten deroppe ved alteret. Korgutten hængte et hvitt klæde med guldkors over hans skuldre. Nu tok han monstransen fra skapet over alteret, snudde sig og viste den frem i lyset. Gutterne svinget med røkelseskarrene; litt efter sivet den skarpe, søtlige røk utover til dem.
Det er den ældste af Søstrene Dudorov, der nu staar for Tur, og denne Gang følger Publikum med spændt Opmærksomhed Ordene. Det drejer sig om rene Ubetydeligheder, som umuligt kan have Døden til Følge; men man er paa sin Post. Med stigende Spænding følger man hver Vending i dette uendelige Væv af kunstig opbygget Anklage og Beskyldning snart gyser man i Angst, og snart hengiver man sig igen til Haabet. Den uheldsvangre Hammer løftes og sænkes uafbrudt endelig løftes den igen og falder det blev Døden!
Longley smilte og sa at de maatte vel faa lov til at pumpe ham nu da. Han forklarte: „Jeg saa virkelig straks at sjøen maatte være tømt gjennem en kunstig aapning. Men jeg spurte mig ogsaa om hvordan det vel kunde være gaat for sig. Saa husket jeg hvor forvirret vi var blit ved den tomme hulen. Og saa var det inspirationen kom over mig.“ De andre saa spændt paa ham.
„Det ligner allikevel mest fjern torden,“ sa Sir Ralph; „men det er ikke torden, det er jeg viss paa.“ „Vi føler lyden mer end vi hører den,“ sa Longley. „Akkurat. Du har uttrykt det bedst,“ sa Dale raskt. I det samme la Sir Ralph sig ned og lyttet med øret mot jorden. Han saa alvorlig ut, saa de andre ventet spændt paa hvad han vilde
De danner linje i ly av trærne. Vi maa se at faa spændt benene unda dem nu, ellers kommer de myldrende ind i flyvemaskinen om et minut eller to. Gaa ned til to hundrede fot, Dale, saa nær jorden som De kan, uten at røre trærne.“ „Nu er vi der,“ lød det straks efter. „Jeg stanser glidningen og krydser saa lavt jeg kan over rydningen.“ „Det er godt. Og saa var det kanonen da.“
Tony som løp nogen skridt foran Dale, hoppet op paa et klippestykke og ropte: „Se her, Dale!“ Dale saa, og vendte sig fort: „Hør Longley, gamle ven, her er et hul igjen!“ Hverken Dale eller Tony var noget videre forbauset eller optat av det hullet; men Longley vendte sig lynsnart med et spændt uttryk og formelig gnistrende øine. Uten at si et ord, styrtet han tilbake til dem.
Dagens Ord
Andre Ser