United States or Peru ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og jeg stod og følte mig dejligt hård som Flint. De små Tyvetøser holdt ikke op med sine Plagerier. De tirredes af, at Oldingen ikke vilde holde Hovedet stille, og de stak også efter hans Øjne og Næsebor. Han stirred på dem med et forhærdet Blik, han sagde intet og kunde ikke røre Armene.
Det er som han ikke vil røre mig sker det, saa er det som mot hans vilje, og efterpaa er han sint paa baade sig selv og mig . Endda jeg har førsøkt at forklare ham det . Ærlig talt saa skjønner jeg ikke, hvad der er ved det nu heller. Men jeg har ikke imot det mere . Hvis jeg kunde gjøre ham glæde med det alt som kan gjøre Lennart glæde, er godt og vakkert for mig.
De stod der, nær hinanden, uten at røre sig og uten at tale. «Jeg maa gaa, liten,» sa han pludselig forcert og tørt. «Jeg maa være hjemme til almindelig tid, forstaar du. Ellers blir hun bare mistænksom .» Jenny nikket. Gert Gram gik mot døren, og Jenny fulgte med.
Jeg gik bestemt og fast i Sind ud af Forstuen, opad Trapperne til anden Etage og trådte ind i mit gamle Værelse. Styrmanden var der jo ikke, og hvad var der så ivejen for, at jeg kunde sidde her et Øjeblik? Jeg skulde ikke røre nogen af hans Sager, jeg skulde slet ikke bruge hans Bord engang, men slå mig ned på en Stol ved Døren og være glad til. Jeg folder heftigt Papirerne ud på mine Knæ.
Jeg syntes ialfald, jeg hadde ingen ungdom hat endda, og jeg haabet paa trass dypest inde i mig, at en gang, en eneste en, skulde den røre mig ungdommen. Men mit haar var blit hvitt imens .» Jenny virret med hodet. Og hun løftet sin ene haand og la den paa hans isse. «Er liten træt? Skal jeg ta av dig skoene vil du lægge dig ned og hvile?» «Nei. Jeg vil ligge slik. Det er saa godt.»
Nei for det er da ikke noget at bli sint for hvorfor skulde jeg ikke fortælle Dem, at jeg tror, jeg er forelsket i Dem? Jeg kunde ikke la være at røre ved Deres haand jeg maatte kjende, at den var virkelig. Ja for jeg synes, det er saa merkelig, at De sitter der. Jeg kjender Dem jo sletikke.
Vi står og ser hinanden ind i Øjnene uden at røre os; det varer et Minut; der skyder Tanker mellem Vinduet og Gaden, og der siges ikke et Ord Hun vender sig om, det giver et Ryk i mig, et fint Stød gennem mit Sind; jeg ser en Skulder, der drejer sig, en Ryg, der forsvinder indad Gulvet.
Ved forenede bestræbelser blev de improviserte brækstænger brukt. Og endelig begyndte den forhærdede lem at røre paa sig. „Naa da!“ ropte Sir Ralph og drog pusten dypt. Nok et vældig angrep. Og de saa ind i en beksvart fjeldkløft. Sir Ralph, som var nærmest aapningen, tumlet hovedkulds ind mot det gapende tomme rum som viste sig i samme nu som stenlemmen hadde git efter for dem.
Jo, men hun havde Gigt, lå på en Sofa, uden at kunne røre sig . . . . Vilde jeg måske lægge ned et Bud eller noget? Nej, slet ikke. Jeg bare tog slige Ture nu og da, fik lidt Motion. Det var så bra efter Middagen. Jeg begav mig på Vejen tilbage. Hvad vilde det føre til at passiare længer? Desuden var jeg begyndt at føle Svimmelhed; det fejled ikke, jeg var i Færd med at knække sammen for Alvor.
»De kan møde mig her udenfor Tirsdag Aften,« siger hun. »Vil De det?« »Ja, kære, får jeg Lov til det!« »Klokken otte.« »Godt.« Jeg strøg med min Hånd nedad hendes Kåbe, børsted Sneen af den, blot forat få et Påskud til at røre ved hende; det var mig en Vellyst at være hende så nær. »Så får De ikke tro altfor galt om mig da,« sagde hun. Hun smilte igen. »Nej . . . .«
Dagens Ord
Andre Ser