United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !
Efter Kys en Tørst saa heed, som de Begge brænde med? Hvor maa Elskovs Anger lide, Rødmes Blus med Bleghed stride her i denne fulde hvide? Hvor er fyrigt Frydbegjær som i denne Nelliks Skjær? Hvor et Blod, der saa kan gløde, som dens fine, purpurrøde Dugregn af Granater, ud sprængt paa Perlens skjære Hud?
Hun var efterhaanden bleven ganske rolig; der var ingen Taarer i hendes store, sørgmodige Øjne; men indvendig græd hun Taarer af Blod ikke længer over sin egen Skæbne, men over hans, som hun elskede. To Mænd. Andrey gjorde sit Tilbud, og det blev antaget.
Ah, ser du, hvor det blinker? Snart skal det farves i det lunkne blod! Hvad foregår med mig? Min pande brænder; en hær af syner jager mig forbi. Hævn er det, sejr og liv for alle drømme om storhed, herskermagt og evigt navn. Mit feltråb vorder: død og røde flammer! Mod Kapitol! Nu er jeg først mig selv! STATILIUS. Her, venner, kan vi drive natten bort; her er vi sikre; ingen hører os.
HJØRDIS. En kvinde, en kvinde, hm, der er ingen, som ved hvad en kvinde er istand til! Nu, en ting kan du dog sige mig, Dagny; thi det må du sikkert vide: Når en mand favner den kvinde, han har kær, er det sandt, at da brænder hendes blod, hendes bryst banker, svimler hun i sælsom fryd derved? Hjørdis, hvor kan du ! HJØRDIS. Nu da, sig mig ! DAGNY. Det tænker jeg forvist du har fornummet.
Det er saan, at jeg tror, man vil synes et nyfødt barn er ækkelt at komme nær, naar det ikke er ens eget kjød og blod . Og øinene hans de hadde ikke ordentlig farve endda de var mørke jeg tror, de hadde blit graablaa forresten. De er saa rare, saanne smaabarns øine mystiske, hadde jeg nær sagt.
FRU INGER. Blod på mine hænder. Dertil skulde det altså komme! Han begynder at blive mig dyrekøbt nu. EN AF KRIGSKNÆGTENE. Tilgiv, hvis I er husets frue FRU INGER. Er det grev Sture, I leder efter? KRIGSKNÆGTEN. Det er så. FRU INGER. I er i så fald ikke på vildspor. Greven har søgt tilflugt hos mig. KRIGSKNÆGTEN. Tilflugt? Forlad, min højædle frue, men den mægter I ej at give ham; thi
Dine Arme er som hvidt Rav, din Mund blusser . . . . Opvarter, jeg bad om en Bif . . . . Solen skinned indad mit Vindu, nedenunder hørte jeg Hestene tygge Havre. Jeg sad og gumled på min Træspån, oprømt, glad i Sind som et Barn. Stadig væk havde jeg følt efter Manuskriptet; jeg havde det ikke én Gang i Tanken, men Instinktet sagde mig, at det var til, mit Blod minded mig om det.
Andrey greb ham i Skulderen og rystede ham heftigt. „Hold op med den Kvindegraad!“ sagde han rasende. „Det er ikke med Taarer, men med Blod, at den Slags Skændselsgerninger skal besvares!“ En stor og frygtelig Plan formede sig i dette Øjeblik for Andreys indre Øje, men han sagde intet endnu. Thi denne Tanke maatte tænkes om og om igen, inden den udtaltes i Ord.
Kjendte jeg mit Barn, mit bedste, havde jeg en Faders Hjerte, om jeg ej Narcissas Smerte her i Pintseliljen læste? om jeg ikke meer forstod hvorfor hun er uden Blod, paa hiint skarpe Purpurskjær, paa hiint sikkre Flammebilled, af den Fæstensring, som brødes kun af Døden, som den Dødes, som paa hendes Kinder spilled, paa den hede Draabe nær, som jeg angest saae paa Kinden I Fremtindren og Forsvinden?
Billeder af helgener, riddere og fruer hænger i lange rader. Under loftet en stor brændende lampe med mange arme. I forgrunden til højre et gammeldags udskåret højsæde. Udtrykket I hendes ansigt forråder, hvorledes hun i erindringen gennemlever optrinnet med Nils Lykke. "Guds hellige blod, hvor hun er stolt og fager!"
Dagens Ord
Andre Ser