United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !


STYVER. Nej, jeg har aldrig siden mærket trang; det var med ét, som om mig åren svigted; og når jeg prøver nu en enkelt gang at sætte sammen blot et nytårsvers, kommer rim og versemål tvers, og, jeg forstår ej, hvad det stikker i, men det blir jus og ikke poesi . Og derfor er, min sjæl, De lige god!

«Du vil kanske være saa venlig at antyde, hvorledes du har tænkt dig, at det skal foregaaJonas Ratjes stemme var kvas af sylspids ironi, men Darling lod som han ikke mærket det. Han sad lidt og saa ud for sig, saa spurgte han: «Var det umulig at faa ham til at nævne en pris?» «Gudbevaremigvel. Er du fuld eller er du bare dum?

Tak skal De ha', Relling. Nu jeg først gjort huset lidt rensligt og pent, og . Kom og hjælp mig, Hedvig. Kan De forklare mig den åndelige rørelse, som nu foregår i Hjalmar Ekdal? RELLING. Jeg har, min sæl, ikke mærket, at der foregår nogen åndelig rørelse i ham. GREGERS. Hvad!

For resten ved jeg god besked; for han har gulpet op adskillig retorik om disse sine «tvende sjælemødre». Men jeg tror ikke, han har stort at takke dem for. Ekdals ulykke er, at han altid i sin kreds er ble't holdt for et lys GREGERS. Og det er han kanske ikke? I sindsdybet, mener jeg? RELLING. Jeg har aldrig mærket noget til det.

Ikke saa at forstaa, at han sagde noget; men jeg mærket det jo alligevel. Han sad pal ved siden af maskinen sin og lyttet efter alle dens lyd. Han havde en skiftenøgle i haanden, og ret som det var var han borte i en møtrik baade her og der. Oljekanden stod paa bænken ved siden af ham.

Jeg syntes, det var højst uforsvarligt af ham at lægge sig imellem hver Gang, jeg søgte efter en Post, og forstyrre det hele, aldenstund det blot var Mad for Dagen, jeg bad om. Jeg havde tydelig mærket, at når jeg sulted lidt længe ad Gangen, var det ligesom min Hjærne randt mig ganske stille ud af Hovedet og gjorde mig tom.

Men da de saa mærket, at de blev forfulgt, gjorde de et fortvilet forsøg paa at naa ind i baadhavnen ved det militære badehus. Men «Styggen» var dem for rap i vendingen. Det blev straks indlysende at tilbagetoget var afskaaret. Da tog pokker ved dem.

GULDSTAD. Å, jeg har nok mærket, at han stilt har ruget over værket. Hvem skulde tænkt, at Svanhild var slu? GULDSTAD. Vel; det skal prøves. FRU HALM. Nu straks stedet? GULDSTAD. Ja, og eftertrykkeligt. Gud være med Dem! Tak, det kan behøves. Hvad udfald sagen får, blir barnet lykkeligt. Det er vel knapt med tiden? FALK. Et kvarter, går jeg. GULDSTAD. Der behøves ikke mer. Farvel!

Det tyktes mig, som om Gud Herren selv havde sat sit tegn eders pande og mærket jer som den, der skulde lede de rædde og de rådvilde. I højsalen sang riddere og herremænd eders pris; og selve almuen, nær og fjern, kaldte eder landets håb og støtte. Og alle mente de, at gennem eder skulde de gode tider komme igen! Alle mente de, at med eder skulde der komme som en ny dag over os.