United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !


GULDSTAD. Det siger jeg imorgen, ikke før. FALK. Det er Dem selv! GULDSTAD. Tror De, som slig, mig duelig? FALK. En bedre helt var sikkert ikke mulig. Men nu heltinden? Hun skal sikkert hentes fra landets friluft, ej fra byens kvalm? Hys, det er knuden og med den ventes! FALK. Å, hende kender De visst meget bedre; min dom kan hverken skæmme eller hædre.

Men, endskjøndt, saa vist som Bryst Hjerte har og Ansigt Øie, hver en Dal sin Indsjø har, himmelblaa og stjerneklar, fjernt omkrandst af Aaser høje, nærved af en Blomsterkyst, og endskjøndt en fyrig Elv overalt ved Siden følger, med en Lyd af friske Bølger, friskere end Havets selv: kan jeg, Johnny, nok mig tænke, at den gamle Sjømands Længsel efter Havet vilde hale, som med en usynlig Lænke, snart dig bort, som fra et Fængsel, ifra Landets indre Dale.

NOGLE AF BØNDERNE. Vi går alligevel, fru Inger! MANGE FLERE. Ja, ja; vi går alligevel! Hvad véd I ringe mænd af almuen om landets sager? Hvor kan I tage jer for at dømme om sligt? I får se at tåle tryk og tyngsler en stund endnu. Det kan vel ikke jer for nær, når I betænker, at selv os, herreslægterne, bydes der ikke bedre kår nutildags. Bær alle våben ind i salen igen.

Ja, om London ud var død, om dets Millioner gjøre Ende paa den Kamp de føre mod den grønnende Natur, stedse flyttende sin Muur længer ud i Landets Skjød, og om de forlode det, mylrende ad alle Stræder, Orme liig, der alt har ædt, Staden, som bestaaer af Stæder, levnende det Øde, som over Eufrats London kom, over stolte Babylon, Ninive og Ktesifon: da, da inden Somre faa vilde Engellands Vedbende seirende tilbagevende, brolagt Gade sønder slaa, over London-Bridge sig spænde, sammenknytte Lordens Borg Kartistens Hytte, rundt St.

Ja, det kunde ikke jeg undgælde for, at det var en hende fremmed Omgangsmåde. Det var Skik og Brug i Udlandet. Hun havde kanske aldrig været udenfor Landets Grændser? Nej, ser De der! Da kunde hun slet ikke tale med i denne Sag . . . . Og jeg tog efter flere Kager Bordet.

Danne mig til kvinde, og læsse en mandsdåd mine skuldre. For jeg har landets velfærd i mine hænder. Det står i min magt at rejse dem alle som én mand. Det er fra mig de venter tegnet; og giver jeg det ikke nu, sker det kanske aldrig. Nøle? Ofre de mange for den enes skyld? Var det ikke bedre, ifald jeg kunde ? Nej, nej, nej jeg vil det ikke! Jeg kan det ikke!

Det tyktes mig, som om Gud Herren selv havde sat sit tegn eders pande og mærket jer som den, der skulde lede de rædde og de rådvilde. I højsalen sang riddere og herremænd eders pris; og selve almuen, nær og fjern, kaldte eder landets håb og støtte. Og alle mente de, at gennem eder skulde de gode tider komme igen! Alle mente de, at med eder skulde der komme som en ny dag over os.