United States or Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
GINA. Men du har jo ingen hat, Ekdal! Du har jo mistet hatten. HJALMAR. Å, de to afskum, så rige på alle laster! En hat må Skaffes tilveje. For jeg har da ikke i sinde at sætte livet til heller. GINA. Hvad er det du ser efter? HJALMAR. Smør. GINA. Smør skal straks komme. Å det behøves ikke; jeg kan så godt spise det tørre brød. Se her; det skal være nykærnet.
Skal jeg ikke ta' fløjten til dig, far? Jeg skal visst arbejde så længe mine kræfter strækker til GINA. Men, kære snille Ekdal, det var da ikke så, jeg mente. HEDVIG. Far, skal jeg ikke sætte ind en flaske øl? HJALMAR. Nej aldeles ikke. Der behøves ingen ting for mig. Var det øl, du talte om? Ja, far; dejlig friskt øl. HJALMAR. Nå, når du endelig vil, så kan du jo gerne sætte ind en flaske.
Altsaa maa vi komme ret over sletten en gang til, og pepre dem paany hvis det behøves. Longley gjør god nytte ved den kanonen, Dale, ikke sandt?“ „Han er en fuldstændig virtuos til at bruke den,“ svarte Dale og smilte. Derpaa adlød han Sir Ralphs ordre, og styrte som han hadde sagt. Imidlertid snakket Sir Ralph med Longley i talerøret: „Sandelig, nu skulde nogen av vore torpedobaatfolk ha set os!
Kerr var straks villig til at gaa ned til flyvemaskinen og hente hvad de behøvde, men sendte Dale op igjen med det. Forpustet og sved kom han op til de andre og tok frem et lys, fyrstikker, snorer og en aluminiumsskaal som Kerr hadde boret nogen huller i. „Og saa tok jeg allikevel et rep med, om det skulde behøves,“ sa han.
Min plan er at vi skal kredse om rydningen saa langsomt som mulig for at kunne gjøre god bruk av kanonen, om det behøves.“ „Godt,“ svarte Dale og ringte for at faa motorerne stoppet. Ordren blev øieblikkelig lystret av Kerr, som forresten svævet i den sorteste uvidenhet om hvad der gik for sig.
Med de tre Fanger bliver der altsaa syv Mand af vore; dertil behøves to Vogne med tilsvarende Kuske for at føre dem hurtigt bort. Tænk blot, hvilket Materiale der udfordres til at gennemføre din Plan!“ „Med lidt Energi vil vi vel nok kunne skaffe baade Penge og Folk,“ svarede Andrey. „Maaske! Men det bliver jo en ligefrem Nedsabling, og det er da egentlig ikke det, vi vil.
GULDSTAD. Å, jeg har nok mærket, at han så stilt har ruget over værket. Hvem skulde tænkt, at Svanhild var så slu? GULDSTAD. Vel; det skal prøves. FRU HALM. Nu straks på stedet? GULDSTAD. Ja, og eftertrykkeligt. Gud være med Dem! Tak, det kan behøves. Hvad udfald sagen får, blir barnet lykkeligt. Det er vel knapt med tiden? FALK. Et kvarter, så går jeg. GULDSTAD. Der behøves ikke mer. Farvel!
Og jeg hørte eder tale, hvis min Sands ej laae i Dvale, hvis ej Dødens Gravmos alt spirede i Ørets Spalt. Men hvad mere Sands behøves?
Hvis dette pakket har begyndt at styrte frem idet vi passerer dem, saa gi dem en bombe saa fort De kan, først den ene flokken, og saa den anden. Eftersom jeg kan se, vil de denne gang styrte frem i to partier, et fra hver side. Og naturligvis maa De gi dem en dosis til, om det er nødvendig. Saa vil vi gjøre helt om, og gi dem samme behandling fra den anden kant, hvis det behøves.
Væk, væk, væk! Gå ind i dagligstuen, Hedvig. Jeg må ha' mine bøger med mig. Hvor er mine bøger? GINA. Hvilke bøger? HJALMAR. Mine videnskabelige værker, naturligvis, de tekniske tidsskrifter, som jeg bruger til opfindelsen. Er det disse her, som ikke er nogen perm på? HJALMAR. Ja visst er det så. Skal jeg ikke få Hedvig til at skære dem op for dig? HJALMAR. Behøves ingen opskæring for mig.