United States or Saint Vincent and the Grenadines ? Vote for the TOP Country of the Week !
Thi det tror jeg: en kvinde er det mægtigste i verden, og i hendes hånd står det at bøje en mand didhen, hvor Gud Herren vil have ham. Nej, nej; der er løgn i hans øje og svig på hans læber. Og dog ; ingen sang er så liflig som hans ord. Da er det blevet eder trangt om brystet; loft og vægge har ligesom skrumpet sig sammen og knuget eders sind.
Hun havde ligesom en stingende rædsel for hans navn; hun nævnte det aldrig. Eline; den sag, du nu har rørt ved, var mig fuldt ud vitterlig. Men der er noget ved sagen, hvad du kanske ikke har givet agt på: Hin herremand, som Lucia traf i Bergen, var en Dansk ELINE. Også det véd jeg. FRU INGER. Og hans kærlighed var en løgn. Ved list og glatte ord havde han besnæret hende.
De aandet begge to ud og suget et par dybe drag, nydelsesfuldt og velbehagelig. Det var som en opvaagnen. «Kom med op paa almendingen og faa et glas øl, Jonas. Jeg er saa tørst, at det er ligesom struben skulde snøre sig sammen paa mig nys, du.» «Allright, gaa an. Jeg skal bare se efter fortøiningerne først, saa kommer jeg efter.»
Jeg kunde kanske været lidt hurtigere, ganske lidt hurtigere, hvis jeg havde anstrængt mig; der var ingen Råd med det, det gjorde ondt i min ene Fod, et Par Tæer blev maset; jeg følte, at de ligesom krølled sig sammen inde i Skoen. Brødkøreren holder Hestene an af alle Kræfter; han vender sig om på Vognen og spørger forfærdet, hvordan det gik.
HEDVIG. Godnat. Bi lidt; jeg må lyse dig; der er visst mørkt på trapperne. Var ikke det en underlig snak, at han gerne vilde være en hund? HEDVIG. Jeg skal sige dig en ting, mor, jeg tror, at han mente noget andet med det. GINA. Hvad skulde det være for noget? HEDVIG. Nej, jeg ved ikke; men det var ligesom han mente noget andet, end det han sa' hele tiden. GINA. Tror du det? Ja underlig var det.
Det skal nok bli' besørget. Ah, det kendes dog ligesom mere hjemligt. Og en sådan løs og ledig husdragt passer også bedre til min hele skikkelse. Synes ikke du det, Hedvig? HEDVIG. Jo, far! HJALMAR. Når jeg således slår halstørklædet ud i et par flagrende ender ; se her! Hvad? HEDVIG. Ja, det tar sig så godt ud til knebelsbarten og til det store krøllede håret.
Nu, da I har betroet mig, at Inger Gyldenløve er min moder, nu tørster jeg mere end nogensinde efter at se hende ansigt til ansigt O, det er hende! Hvor stolt og høj! Således har jeg altid tænkt mig hende. Vær ikke ræd, kære herre; jeg skal ikke forgå mig. Siden jeg fik denne hemmelighed at vide, kender jeg mig ligesom ældre og sindigere. Jeg vil ikke længer være vild og forfløjen.
I dette Tilfælde maatte naturligvis alle de medvirkende forandre Stilling, ligesom Andrey og Vasily da skulde vente paa et andet Sted; selve Angrebet derimod skulde foregaa paa samme Sted. Hele Planen var uhyre vanskelig og risikabel; alt maatte arbejde med et Urværks Akkuratesse, den ringeste Forhindring eller Misforstaaelse kunde bringe det hele til at strande.
GREGERS. Ikke en gang i den tid du gik hen og blev fotograf? HJALMAR. Din far sa', det var ikke værdt jeg skrev til dig om nogen som helst ting. Nej, nej, kanske han kunde ha' ret i det. Men sig mig nu, Hjalmar, finder du dig nu nogenlunde tilfreds i din stilling? Å jo såmænd gør jeg så; kan egentlig ikke sige andet. I førstningen kan du jo vide, at det var ligesom lidt underligt for mig.
Nu vel; jeg skal handle for jer; jeg skal hævne al den forsmædelse, der er overgået vort folk og vor æt! FRU INGER. Du? Hvad har du i sinde? ELINE. Jeg går min vej, ligesom I går eders . Hvad jeg har i sinde, véd jeg ikke selv; men jeg føler kræfter i mig til at vove alt for vor retfærdige sag. FRU INGER. Da vil du få en hård dyst at bestå.
Dagens Ord
Andre Ser