United States or India ? Vote for the TOP Country of the Week !


NILS LYKKE. Eline Gyldenløve, jeg har ingen ret til at holde eder tilbage, men det er uædelt, dersom I nægter at høre, hvad jeg har at sige eder. ELINE. Jeg hører eder, herr ridder! NILS LYKKE. Jeg véd, I hader mig. ELINE Eders klarsyn er usvækket, som jeg mærker. NILS LYKKE. Men jeg véd også, at jeg tilfulde har fortjent dette had.

NILS LYKKE. I er atter tankefuld, Eline Gyldenløve! Er det atter eders fædrelands skæbne, der nager eder? Jeg tænker ikke mit fædreland. NILS LYKKE. er det tiden med al dens kamp og nød, der ængster eder. ELINE. Tiden? Den glemmer jeg nu. I går til Danmark? Var det ikke I sagde? NILS LYKKE. Jeg går til Danmark. ELINE. Kan jeg se mod Danmark her fra salen?

Tro mig, inden I når grænsen, har mange hundrede stillet sig under mit og eders mærke. Og rejs med Gud! NILS STENSSØN. Tak, Inger Gyldenløve! Tak, og vær sikker , I skal aldrig komme til at skamme eder over over grev Sture! Hvis I ser mig igen, da har jeg vundet land og rige! OLAF SKAKTAVL. Hestene venter, I gode bønder! Er I rede ? BØNDERNE. Ja, ja, ja!

Og at slæbes bort til fangenskab, eller at klynges op ! O nej, Inger Gyldenløve, det véd jeg forvisst, det vil I aldrig tåle! NILS STENSSØN. Og nu at lade mit liv! Nu, da det først ret skulde begynde! Nu, da jeg nylig har fået vide, at jeg har noget at leve for. Nej, nej, nej! Tro ikke, at jeg er fejg, Inger Gyldenløve! Hvis der bare måtte forundes mig mange levedage, at jeg

Jeg har aldrig givet mig af med at lægge anslag op. Det er det , som I skal hjælpe mig med. I er kløgtig nok til det. Jeg har kun to arme og mit værge. FRU INGER. Eders værge er rustent, Olaf Skaktavl! Alle værger i Norge er rustne. OLAF SKAKTAVL. Det er vel derfor, at visse folk bare strider med tungen. Inger Gyldenløve, I har stærkt forandret eder.

Inden et halvt år vil I være i folkemunde; man vil stanse og se efter eder alfar vej; man vil sige: se; se, der rider herr Nils Lykke, som drog op til Østråt for at fange Inger Gyldenløve, men som blev hængende i sin egen snare. , , ikke utålmodig, herr ridder! Det er jo ikke min mening; men vil alle slemme og ondskabsfulde mennesker dømme. Og dem gives der, desværre, nok af!

Og hun ? Eline Gyldenløve skal frelse mig! Det er fremdeles nat. Jeg tror, jeg er det også. Den kløgtigste . Der er ingen, som véd, hvorfor jeg er den kløgtigste. I mere end tyve år har jeg stridt for mit barns frelse. Det er nøglen til gåden. Det gir vid i panden, det! Vid? Hvor er min kløgt bleven af inat? Hvor har jeg min omtanke henne? Det ringer og suser for mine øren.

Nu, da I har betroet mig, at Inger Gyldenløve er min moder, nu tørster jeg mere end nogensinde efter at se hende ansigt til ansigt O, det er hende! Hvor stolt og høj! Således har jeg altid tænkt mig hende. Vær ikke ræd, kære herre; jeg skal ikke forgå mig. Siden jeg fik denne hemmelighed at vide, kender jeg mig ligesom ældre og sindigere. Jeg vil ikke længer være vild og forfløjen.

Blege spøgelser; døde fædre; faldne frænder. Fy; disse borende øjne fra alle krogene! Knut Alfsøn! Olaf Skaktavl! Vig, vig! Jeg kan ikke dette! Olaf Skaktavl står et stykke fra hende. OLAF SKAKTAVL. For sidste gang, Inger Gyldenløve, I er altså urokkelig i eders forsæt? FRU INGER. Jeg kan ikke andet. Og mit råd til eder er: gør I ligesom jeg.

NILS STENSSØN. Ja, det er netop knuden. NILS LYKKE. feltfod? Hm! NILS STENSSØN. Nej, det var det jeg vilde sige: jeg har længe higet efter at se fru Inger Gyldenløve, som der går stort et ry af. Det være en herlig kvinde. Ikke sandt? Det eneste, jeg ikke kan finde mig i, er, at hun forbandet nødig vil slå løs. NILS LYKKE. Slå løs?