United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han reiste sig og gik bort til Jenny. Og han grep hendes hænder og trykket mot sine øine et øieblik. «Kunde jeg vente at et egteskap med hende skulde bli andet end elendighet . Jeg maatte høste, som jeg hadde saadd. Jeg maatte altsaa gifte mig med hende. Det var en forfærdelig tid. Før mens hun kom til mig paa mit atelier hun var vild og gal av kaathet haante alle gamle tantefordomme.
ERIK. Nå, som du vil da. KNUT. Tør? Vær du rolig for det; Knut Gæsling tør alt, hvad han vil. Nej, det er noget andet. Du véd jo, jeg gælder her i bygden for en vild, ustyrlig karl GUDMUND. Ja, og hvis ikke rygtet lyver, så KNUT. Å nej, mangt og meget kan jo være sandt nok. Du taler, som om en uventet lykke var bleven dig til del. Hvad er det vel, du mener?
«Vet De » Jenny smilte lystig « Helge gik ogsaa efter mig paa gaten han og en veninde av mig og jeg. Ja han var nu altsaa gaat vild da, nede i de gamle gaterne ved Loppetorvet. Og saa kom han altsaa bort og snakket til os slog an, som det heter med et fint uttryk. Slik gik det til, at vi blev kjendt.
Men I glemmer nok, at fredløs mand er utryg, hvor han end vanker. FRU INGER. Så tal; jeg skal ikke formene jer det. OLAF SKAKTAVL. Det er nu snart treti år siden jeg så eder for første gang. Det var på Akershus hos Knut Alfsøn og hans frue. Dengang var I endnu fast et barn; men dog var I kæk som en jagende falk, og derhos stundom både vild og ustyrlig. Mange var de, der bejled om eder.
Jeg føler mig en Tullia; men du? Foragt dig selv; foragt dig, Catilina! CATILINA. Skal jeg foragte mig, fordi mit sind ej længer huser vild ærgerrighed? FURIA. Her står du på en korsvej i dit liv. Hist venter dig en tom og dådløs færden, en mellemting af død og døsig slummer; men på den anden side skimter du et hersker-sæde. Vælg så, Catilina! CATILINA. Du lokker og du frister til fordærv.
I hin tid alt var drengen vild, ustyrlig; dog, sjeldne gaver var hos ham at spore; hans sind var højt, hans mod urokkeligt. LENTULUS. Jeg tror at finde ham ret beredvillig. Iaftes mødte jeg ham dybt forstemt. Han ruger over hemmelige anslag; et dristigt mål han havde længst i sigte. STATILIUS. Ja, konsulatet har han længe søgt.
HEDVIG. Å, de steller med den og bygger for den, og sådant noget. GREGERS. Kan tænke det; for vildanden er vel den aller fornemste der inde. HEDVIG. Ja det er hun da; for det er jo en rigtig, vild fugl. Og så er det så synd i hende; hun har ingen at holde sig til, hun, stakker. GREGERS. Har ingen familje ligesom kaninerne. HEDVIG. Nej.
Et Øjeblik fo’r der en vild Idé igennem hans Hoved om at raabe Boris’ Navn højt for muligvis at faa et Glimt af ham at se. Han var saa fortabt i sine Tanker, at Zina blev nødt til at tage hans Arm og trække ham af Sted. De fortsatte en Tid deres Vej i Tavshed; da Fængselsterrainet var et godt Stykke bag dem, spurgte Andrey: „Vilde han kunne se os, hvis vi gik forbi ved Dagslyset?“
Og efterpaa nattens rus slog hans stemning pludselig om. Og det som han hadde oplevet, syntes ham pludselig utrolig, ubegripelig. Og uhyggelig. Dette møtet med hende, som han hadde drømt om alle de aar. Hun, som han hadde drømt om. Hun hadde næsten ikke snakket sittet stum og kold. Og saa pludselig kastet sig i hans arme. Vild og gal, men uten et ord.
Mindes dig kun hine kvinder i fremmede lande, hun, den fagre prinsesse; se, hun var vild; mod hende er jeg som lammet mild. At længes og hige hun voved ej blot; hun pønsed på dåd; og se det GUDMUND. Det er godt, du minder mig derom; jeg vil ikke længer gemme på det, jeg så lidet trænger. MARGIT. Flasken! Du mener ?
Dagens Ord
Andre Ser