United States or Qatar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men frøken Schulin løftet sit glas: «Skaal, hr. Heggen!» Han lot som han ikke hørte. Først da hun sa det igjen, tok han sit glas «Pardon, jeg saa ikke », drak og saa bort igjen. En og anden smilte. Eftersom Heggen og frøken Winge bodde dør i dør i øverste etage etsteds nede mellem Babuino og Corso, gik folk ut fra deres forhold som en selvfølge.
Jeg ringled en Smule med mine Penge i Lommen og bød hende uden videre med på et Glas Vin et eller andet Sted . . . . i Betragtning af, at Vinteren var kommet, he-he . . . . Det behøved ikke at tage lang Tid . . . . Men det vilde hun vel ikke? Å, nej, Tak, det gik vel ikke an. Nej, det kunde hun ikke gøre.
Men mit Navn, mit Navn, mit eget, «Johnny Johnson!» saadan skreget som naar Glas mod Glas man skjærer, hastig mig tilbagekalder. Op jeg springer ved min Fod segner blegnet Hertuginden.. Blegnet? Nei besvimet.. Kinden farvet var med Sminkens Blod.
Reierson godt at se. „Jeg er glad ved at se dig,“ sa Mrs. Skarping, da hun fik trykke Mrs. Reiersons haand. „Jeg har hørt saa meget om dig.“ Inde i prestehuset blev de først traktert med et glas limonade, og en time senere sat alle de besøkende rundt et veldækket bord og nød et deilig aftensmaaltid.
«Ud, ud med dere!» brølte Hinken. «Du skal se han vil kaste os paa dør,» sagde Dick uendelig forbauset. «Ja kanske det. Han ser ud som han kunde finde paa lidt af hvert. Gad vide om et glas vand vil berolige ham.» «Og nu vi havde det saa morsomt og hyggeligt.» Dick rystet misbilliggende paa hovedet. «Ud, siger jeg.» Hinken var ikke længere sig selv mægtig.
Ja beundrende kanskee vilde i sin Gjennemfaren han sin Dæmonvinge synke, hilsende Orloggerskaren, lade højt i Skyen blinke med en Lynilds Glimt sin Lee. Lodsen var og blev mærkværdig: under al vor Opseilads tømte taus han sine Glas, og for hver berømt Fregat var han færdig flux at lette paa sin Hat.
GREGERS. Den gang var De slig en vældig jæger. EKDAL. Var så, ja. Kan nok være, det. De ser på munduren. Jeg spør ikke nogen om lov til at bære den her inde. Bare jeg ikke går i gaderne med den, så HJALMAR. Sæt dig nu, far, og få dig et glas øl. Vær så god, Gregers. Gregers sætter sig på stolen nærmest ved ham, Hjalmar på den anden side af Gregers.
Hahn løb ind i stuen og kom tilbage med en konjakflaske og et glas, og lige i hælene paa ham kom politimesteren. «Der kan du selv se,» sagde Hahn til ham. «Der ser du, hvorledes sikkerheden paa aaben gade opretholdes.» Politimesteren forsøgte at smile; men han fik det ikke rigtig til, og det saa nærmest ud som han bed sig i læben.
De aandet begge to ud og suget et par dybe drag, nydelsesfuldt og velbehagelig. Det var som en opvaagnen. «Kom med op paa almendingen og faa et glas øl, Jonas. Jeg er saa tørst, at det er ligesom struben skulde snøre sig sammen paa mig nys, du.» «Allright, gaa an. Jeg skal bare se efter fortøiningerne først, saa kommer jeg efter.»
Den gode Dame i anden Række Præsidentens Frue besvimede, og Officeren, der kommanderede Fangeeskorten, og som personlig kendte hende, ilede til med en Karaffel Vand; men den unge Pige i den blaa Silkekjole træder barsk i Vejen for ham og stiller sig beskyttende hen foran Damen, idet hun raaber: „Rør hende ikke!“ og saa bydende er hendes Stemme og saa vildt flammende hendes mørke Øjne, at han uvilkaarligt trækker sig tilbage, medens hun roligt tager et Glas Vand fra Dommerbordet og vender sig til den besvimede for at yde hende Hjælp.
Dagens Ord
Andre Ser