United States or French Guiana ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg sagde til mig selv, at om jeg fik Mad nu, vilde mit Hoved blive forstyrret igen, jeg vilde den samme Feber i Hjærnen og mange vanvittige Påfund at kæmpe med. Jeg tålte ikke Mad, jeg var ikke således anlagt; det var en Besynderlighed ved mig, en Særegenhed. Kanske blev der en Råd til Husly, når det led Kvælden.

Jeg var desvære ikke i den Tilstand, at jeg tålte Mad nu; de samme Historier vilde da gentage sig med Syner og Fornemmelser og vanvittige Indfald, min Artikel vilde aldrig blive færdig, og det galdt at komme til »Kommandøren«, inden han glemte mig igen. ingen mulig Måde! Og jeg bestemte mig for et Lys. Dermed gik jeg ind i Butiken.

Gud har seet Murillos' Katharina og skabt i hendes Billede en anden for Alonzo de TobarAlonzo stormer rasende, mod Døren. » Ayuden los angelos ! Vanvittige, ville I ikke frelses? Taget brænder, Taarnet raver, Flammerne drive Wallonerne foran sig ud af Kirken og hid, hid! De ere frygteligere end Flammerne

Jeg kunde simpelthen ikke længer, kunde ikke engang rette mig op fra min skæve Stilling; således, som jeg var falden ind mod Væggen, således blev jeg stående, og jeg følte, at jeg begyndte at tabe Besindelsen. Min vanvittige Vrede forhøjedes blot ved dette Anfald af Udmattelse, og jeg løfted Foden og stamped i Fortouget.

Jaja, saan var de nu engang, mandfolkene . Uopløselig forbundet med mindet om disse vanvittige kvalfyldte nætter var siden for Jenny billedet av frau Schlessinger, som sat der paa taburetten foran sengen, mens lampelyset brøt i taarerne, som piblet ut av hendes smaa snille øine og dryppet ned over hendes runde røde kindboller.

Den Vanvittige stirrer paa ham, og kryber sammen. »Ve migmumler Alonzo. »Jeg har mistet mit Ideal, som skulde have ladet Alonzo de Tobar overgaae Esteban Murillos. Men varer en guddommelig Aabenbarelse længer? Jeg vil ile tilbage til Spanien, og i et Kloster bede Himlen at gjengive mig hendes Billede i Erindringen

Jeg blev nysgærrig og kunde ikke mine Øjne bort fra den Avis; jeg fik den vanvittige Idé, at det kunde være en ganske mærkelig Avis, enestående i sit Slags; min Nysgærrighed steg, og jeg begyndte at flytte mig frem og tilbage Bænken. Det kunde være Dokumenter, farlige Aktstykker, stjålet fra et Arkiv. Og der foresvæved mig noget om en hemmelig Traktat, en Sammensværgelse.

Han hilste stanset et øieblik men gik videre, da Jenny ikke hilste igjen. Det var Helge Gram. Hun hadde ikke sanset at hilse. Hun huket sig ned foran den lille gutten med blomsterne og tok hans hænder, drog barnet nærmere til sig og snakket med ham, mens hun forsøkte at faa bugt med den vanvittige skjælving, som løp gjennem hendes krop. En gang snudde hun hodet og saa til den kant, han var gaat.