United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun stod og saa paa ham, mens han gik frem i lyset og la hatten paa en stol. Hun hilste ikke paa ham nu heller. «Jeg visste, du var i byen,» sa han. «Jeg kom hit iforgaars. Fra Paris. Jeg saa din adresse i foreningen jeg hadde tænkt at gaa op til dig en dag. Saa møtte jeg dig paa gaten ieftermiddags.
En Sverm af samtalende Mennesker gik bag min Ryg, og jeg hørte ingenting af, hvad der blev sagt. Da hilser en Stemme højt: »Godaften!« Det var »Jomfruen«, som hilste på mig. »Godaften!« svared jeg fraværende. Jeg så også på »Jomfruen« en kort Stund, inden jeg kendte ham. »Nå, hvordan går det?« spurgte han. »Jo, bare bra . . . . som sædvanligt!«
Han hilste stanset et øieblik men gik videre, da Jenny ikke hilste igjen. Det var Helge Gram. Hun hadde ikke sanset at hilse. Hun huket sig ned foran den lille gutten med blomsterne og tok hans hænder, drog barnet nærmere til sig og snakket med ham, mens hun forsøkte at faa bugt med den vanvittige skjælving, som løp gjennem hendes krop. En gang snudde hun hodet og saa til den kant, han var gaat.
«Uf neimen fy da,» Fransiska vaagnet op: «Den vil vi da ikke ha vi vil ha no italiensk vel «la luna con palido canto» ikke sandt.» Hun smat bort til musikanterne og hilste paa dem som paa gamle venner lo og gestikulerte, tok guitaren og kvinket, nynnet en stump av en og anden melodi. Italienerinden sang.
Mit hele Sind gennemgik en Forandring, ligesom noget gled tilside i mit Indre, eller et Forhæng, et Væv i min Hjærne gik itu. Jeg tog efter Ånden et Par Gange og blev forundret siddende. Jeg var ikke ubevidst, jeg følte klart, hvor det værked lidt i mit Øre, og da en Bekendt kom forbi, kendte jeg ham straks, rejste mig og hilste.
»Jeg syntes, De hilste så dybt?« »Gjorde jeg det?« »He, gjorde De kanske ikke det?« sagde »Jomfruen«. »Det var da besynderligt! Det var også blot Dem, hun så på hele Tiden.« »Hvor kender De hende fra?« spurgte jeg. Han kendte hende egentlig ikke. Det skrev sig fra en Aften i Høst.
„Der er endelig Mikael Evgrafich!“ udbrød Varia. I dette Øjeblik viste der sig en høj, svær Politi-Officer i Døren ind til Kontorerne. „Er der Gæster til „de politiske“?“ raabte han højt. Varia gik op ad de faa Trappetrin, der førte til Døren, og hilste paa Officeren som paa en gammel Bekendt.
Naar han kom ridende ind paa arenaen, endnu rank og spændstig, med det lange, hvite haar bølgende nedover nakken, men ung og ildfuld i øinene og han halvt reisende sig i stigbøilene paa sin hvite hingst, hilste publikum med en let foroverbøining og et sving med sin store cowboyhat, blev man uvilkaarlig grepet av den romantik og personlighetens magt, som straalet ut fra ham, og man forstod, hvorfor mænd hyldet ham, kvinder forgudet ham og gutter tilbad ham.
„Der er en af dine Vagtposter her udenfor, som gerne vilde hilse paa dig, hvis du ikke har noget imod det,“ sagde Vatajko stille. For Andrey var det fuldstændig ligegyldigt, om han hilste paa nogen eller ej; men som god Kammerat svarede han dog venligt, at det selvfølgelig vilde glæde ham, og spurgte om Mandens Navn.
«Træffer jeg den slampen nogengang,» sa Heggen, «saa skal jeg vel altid finde paa et paaskud til at gi ham saftig juling.» Helge Gram sat og ruget over de norske aviser en eftermiddag nede i foreningen. Alene i det skumle læseværelse. Saa kom frøken Jahrmann. Helge reiste sig og hilste. Hun gik like bort og rakte ham haanden smilende: «Kjære, hvordan lever De?
Dagens Ord
Andre Ser