United States or Peru ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg går atter op i Byen, den samme Vej, jeg var kommet, passerer igen Snedkerne, som nu sad med sine Blikspand mellem Knæerne og spiste sin gode, varme Dampkøkkenmiddag, kommer forbi Bagerbutiken, hvor Brødet endnu ligger sin Plads, og når endelig Bernt Ankers Gade, halvdød af Udmattelse. Døren var åben, og jeg begiver mig opad de mange tunge Trapper til Kvisten.

Først nu i dette Øjeblik tænkte jeg klart over dette og aned med en Gang, hvordan det hele hang sammen. Jeg blev syg af Smærte og Skam, jeg hvisked Ylajali nogle Gange med hæs Stemme og rysted Hovedet. Var det ikke mig, som endog sent som igår havde bestemt mig til at hende stolt forbi, når jeg traf hende, og vise hende den største Ligegyldighed?

Hist og her kom de forbi en bondehytte eller et baadnøst; men det livet ikke op i landskabet; for der var over det hele noget fattigsligt og fortrykt. Det var som om selve luftens raakolde fugtighed lagde en dæmper over alt som vilde udover hverdagslivets ensformighed.

Og de svarte smaa soldater stormet forbi i den kolde eftermiddag, mindst som det var en romersk kohorte, der i rasende springmarsch skulde til at styrte sig over barbarernes hærskarer, istedetfor at de ganske fredelig skulde hjem tilkvelds i kasernen.

I det første daggry sat hun ved kupévinduet efter en søvnløs nat paa toget. Vildbækkene sprutet hvitt nedover skoggrodde fjeldsider. Det lysnet mere og mere, og byerne hun kjørte forbi blev mere og mere italienske av karakter.

Højt er taget, ligt en himmel, tordenskybelagt; skyggers skarer, skyggers vrimmel, ånders vilde jagt, hvirvler sig forbi og suser, som når havets bryst drager stormens vejr og knuses mod en stenet kyst. Dog, midt i denne vilde vrimmel titter stundom frem blomstersmykte børn og synger om et halvglemt hjem.

Saa optaget var Andrey af dette uventede Møde, at han ikke bemærkede, at han selv var Genstand for en temmelig skarp Iagttagelse. En rødskægget Gendarm, der gik efter Fangevognen, havde flere Gange set forskende hen paa Andrey og pressede sig nu imellem Jernstangen og Baaren frem til en af Gendarmerne, der gik forbi. Et Øjeblik efter vendte de tilbage, men da var Andrey forsvunden.

Men her stod han og sa det: de var blit enige om, at det var bedst slik, og Helge var reist, og den kjærlighet, hun hadde følt for ham engang, var blit borte hun kunde ikke finde den hos sig mere og saa var det forbi, men gud i himmelen, hvordan var det mulig, at det kunde være forbi, endda hun ikke hadde villet det .

Vasily, som Andrey ikke kunde se, var allerede paa sin Post i den modsatte Ende af Strædet, og fik sine Signaler fra Vagtposterne, der stod i Linie hen imod Fængslet. Idet Andrey red forbi Mundingen af det lille Stræde, saa han, at Vatajko stod med Hatten paa, et Tegn paa, at Fangerne endnu ikke havde forladt Fængselsgaarden.

Heggen laaste op, tændte en voksfyrstik og begyndte at lyse dem op igjennem den endeløse, mørke stentrap. Deres to smaa værelser laa alene i en halvetage øverst ved trappens slut. Forbi dørene løp en liten gang, som endte i en marmortrap op til husets flate tak. I sin dør rakte hun haanden ut mot ham: «Godnat da, Gunnar tak for iaftensa hun lavt. «Selv tak. Sov godt » «I like maate