United States or Greece ? Vote for the TOP Country of the Week !


XII Besøget Der paa en af disse Tanger i det deilige Hardanger, hvor en Runebauta graa ragte frem deryderstpaa, liig en Viking, i sin stive Pandserskjorte end ilive, men af Roser fangetagen i en Kappe af Skarlagen... der endnu lidt længer oppe paa den løvbekrandste Tange, i en Hytte under lange side Hængebirketoppe, hvor den vilde Humle spandt sit Tapet om alle Vægge og saa legende forsvandt i et Vildnis af Moreller, jeg endnu i Sommer begge vore gamle Reisefæller rolige, tilfredse fandt.

Skal sandhed siges, er Gunnars dåd ypperligere end alt, hvad mænd har øvet; Gunnar er den djærveste helt, og dernæst Sigurd. Ha, Sigurd, Sigurd, ifald du vidste ! Det er formeget selv for en ven! SIGURD. Ti, min hustru! HJØRDIS. Der taler misundelsen af dig, Sigurd viking! Storlig fejler du nu! HJØRDIS. Det prøver ingen, såvidt jeg ved.

DAGNY. Nej Hjørdis, Sigurd er storsindet nu som før; jeg ser det vel, jeg er ikke den rette hustru for ham; han har dulgt det for mig; men således skal det ikke blive ved. HJØRDIS. Hvad vil du? DAGNY. Jeg vil ikke hænge som en tyngsel ved hans færd; jeg vil ikke længer være ham hinderlig. HJØRDIS. Du tænker da ? DAGNY. Stille, der kommer folk! KARLEN. Sigurd viking kommer til gården!

Hvis jeg ikke skal tænke at du nødig hører min husbond prises, begynd! Sig frem; nævn den dåd du har øvet, og som du højest skatter. SIGURD. Nu, siden du tvinger mig, får det vel være. Det er da at nævne, at jeg i viking under Orknø; der kom fiender imod os, men vi ryddet skibene, og jeg stred alene med de otte mænd. HJØRDIS. God var den dåd; men var du fuldt rustet?