United States or Argentina ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ratje tog sig sammen. «Nei for noget sludder. Stig bare paa og luk døren efter dig. Goddag pennevisker! Det var bare noget vi sad og snakket om, og saa kom du saa uventet. Det var derfor vi blev lidt altereret med det samme du aabnet døren.» Jeg lod mig ikke nøde.
Over slotsparkens nakne trækroner stod himmelen dypblaa og klar med faa, duggede stjerners lys. Jenny kjendte et pust av muldnende løv imot sig i natten et pust fra gamle, længselsfulde aar. Vognen holdt foran porten hjemme en stor murgaard bak paa Hægdehaugen. Der var lys i melkebutikken i første etage, og «delikatessen» tittet ut, da hun hørte vognen stanse ropte goddag og velkommen til Jenny.
Jeg bed Tænderne heftigt sammen, forat give mig Mod, banked på, og trådte ind i Redaktørens Privatkontor. »Goddag! Er det Dem?« sagde han venligt. »Sid ned.« Havde han vist mig Døren, vilde det været kærkomnere; jeg følte Gråden og sagde: »Jeg beder Dem undskylde . . . .« »Sæt Dem ned,« gentog han.
Dick Darling, maskinisten, i det ene sofahjørne og Trumpen, kulformanden hos Hahn & Hinken, i det andet. De skulte paa hverandre alle tre, som folk gjør naar de pludselig bliver afbrudt i en hemmelig samtale. Denne skulende taushed var ikke netop det velkommen jeg havde ventet mig, og jeg følte mig oprigtig talt lidt stødt og lidt skuffet. «Goddag,» sagde jeg. «Jeg kan godt gaa min vei igjen.»
Jeg smiler, nikker kendt og indretter mine Ord, som om det var en Selvfølge, at jeg vilde komme tilbage engang. »Goddag!« siger jeg. »De kender mig kanske ikke igen?« »Nej,« svarer hun langsomt og ser på mig. Jeg smiler endda mer, som om det var bare hendes kostelige Spøg, at hun ikke kendte mig, og siger: »Husker De ikke, at jeg gav Dem en hel Del Kroner engang?
Ratje keg gjennem ruden; men han rørte sig ikke. Det frydet ham at se, at Trumpen blev sintere efterhvert. Tilslut hoppet han ombord og for henimod styrehusdøren og idetsamme han rev den op, bøiet Ratje sig over talerøret til maskinen: «Fuld fart forover, Dick.» Først derefter vendte han sig mod den anden: «Nei, goddag Trumpen. Hvad i alverden er det du har det saa braadt om idag?» «Braadt om?
Men jeg skal have mine ti Øre for dem, mindst . . . . Nej, Herregud, hvem har sagt , at de skal gøre det? De kan holde Deres Mund og lade mig være i Fred . . . . Ja, ja, så kan De jo hente Politiet, vel. Jeg skal vente her, mens De er ude efter Konstablen. Og jeg skal ikke stjæle noget fra Dem . . . . Nå, Goddag, Goddag! Mit Navn er altså Tangen, jeg har været lidt forsent ude . . . .
Sir Ralph nikket smilende, ropte saa temmelig ironisk, men klart og tydelig over til dem paa flyvemaskinen: „Nei se, goddag, hr. professor!“ Tyskeren vak op ved denne uventede hilsen, og pustet kinderne op, saa øinene bare blev to streker i det fete, dorske ansigt. Han hadde vanskelig for at finde et passende svar, foretrak derfor at late som om han ikke hadde hørt rigtig.
Hun smat ut hvisket goddag til Heggen, som hun passerte i døren. Han kom ind og lukket efter sig. «Du er all right ser jeg, Jenny. Det er du jo forresten altid pokker til menneske du har selvfølgelig arbeidet hele formiddagen. End hun?» Han slog med hodet mot Cescas værelse. «Ilde. Stakkars liten!» «Jeg saa det i avisen. Jeg var oppe i foreningen ista. Faa se er du færdig med studien?
Dagens Ord
Andre Ser