United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg gjorde også forskellige andre Ting, forat komme til Kræfter, bed Tænderne sammen, rynked Panden, rulled fortvivlet med Øjnene, og det begyndte at hjælpe. Min Tanke blev klar, jeg forstod, at jeg holdt på at forgå. Jeg satte Hænderne frem og stødte mig tilbage fra Væggen; Gaden dansed fremdeles rundt med mig.
Der begyndte at røre sig noget i min Hjærne, en Tanke, der roded sig frem derinde, et splittergalt Påfund: Hvad om jeg bed til? Og uden et Øjebliks Betænkning kneb jeg Øjnene i og slog Tænderne sammen. Jeg sprang op. Endelig var jeg bleven vågen. Der pibled lidt Blod ud af Fingeren, og jeg slikked det af efterhvert.
Jeg siger dig, jeg har budt dig min Tjeneste, og du har afvist den, jeg siger dig, du har stødt mig bort, og jeg vender dig for evigt Ryggen, fordi du ikke kendte din Besøgelsestid. Jeg siger dig, jeg ved, at jeg skal dø, og jeg håner dig dog, du Himlens Gud og Apis, med Døden lige for Tænderne.
Jeg bed Tænderne heftigt sammen, forat give mig Mod, banked på, og trådte ind i Redaktørens Privatkontor. »Goddag! Er det Dem?« sagde han venligt. »Sid ned.« Havde han vist mig Døren, vilde det været kærkomnere; jeg følte Gråden og sagde: »Jeg beder Dem undskylde . . . .« »Sæt Dem ned,« gentog han.
Det kunde aldeles ikke nytte at give sig over, når man stod med en ubetalt Husleje lige for Tænderne. Langsomt, ganske langsomt begyndte mine Tanker at samle sig. Jeg passed på og skrev sagte og vel overvejet et Par Sider som en Indledning til noget; det kunde være Begyndelsen til hvadsomhelst, en Rejseskildring, en politisk Artikel, eftersom jeg selv fandt for godt.
»Nå, Herregud, så er der jo ikke mere at gøre ved det!« »Nej. Jeg beklager det; men . . . .« »Farvel!« sagde jeg. Nu steg Vreden op i mig, glødende og brutalt. Jeg hented min Pakke i Portrummet, bed Tænderne sammen og løb på fredelige Folk på Fortouget og bad ikke om Undskyldning.
Og langsomt, ganske langsomt går jeg ud af Værelset igen, bærer Skoene i den ene Hånd, Brevet i den anden og Tæppet under Armen. Jeg letter mig op og bider Tænderne sammen på de knirkende Trin, kommer lykkeligt og vel nedad alle disse Trapper og står atter nede i Porten.
Synes du ikke, jeg burde? Bare jeg ikke var saa generet men det er dumt. Det er jo forresten min pligt slet og ret, naar jeg er gift. Jeg kan gaa til en kvindelig en som er frue og har barn og alting. Aa tænk en liten bitte unge, som er ens egen saa glad som Lennart skulde bli .» Jenny bet tænderne sammen i mørket. «Synes du ikke, jeg skal reise imorgen?» «Jo.» «Og jeg sier Lennart alting.
Hvad var det egentlig for en Bagatel, det drejed sig om? For det første skulde det jo vare blot i nogle Timer, for det andet skulde Gud forbyde, at jeg nogensinde senere tog min Tilflugt til det Hus igen. Jeg gik ind i Gården. Endnu mens jeg gik over disse ujævne Stene på Gårdspladsen, var jeg usikker og havde nær vendt om ved Døren. Jeg bed Tænderne sammen. Nej, ingen utidig Stolthed!
Det var himlende hav og holdt paa at blive mørkt, og vi kunde ikke komme opunder briggen saapas, at de kunde hive en line over til os. Men hvad gjorde Jonas? Han sprang overbord gjorde han og svømmet bort under læ af finnen og kom tilbage med linen mellem tænderne.
Dagens Ord
Andre Ser