United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !
FRU HALM. Ja, hvis herr Lind har søgt en balheltinde, så er det slemt; hun er ej her at finde. FALK. O ja, jeg véd, der drives jo et døgn- koketteri med huslighedens tanke; det er et rodskud af den store løgn, der gror i højden, lig en humleranke. Jeg tar ærbødig hatten af, min frue, for "balheltinden"; hun er skønhedsbarn, og idealet spænder gyldne garn i ballets sal, men knapt i ammens stue.
Han har mig så tidt forlystet med sit spil og sunget mig mangt underligt kvæde. Giv hid. Nu må det briste eller bære! MARGIT. Et må du mig lære; du må tyde mig grant det gamle kvæde, som er gjort om kirken dernede. Det var sig en frue og dertil en svend; alt så havde de hinanden kær. Den dag de bar hende til jorden hen, han blødede ved sit sværd.
Men idag, da jeg stod i Solhaugs stue, da forstod jeg mig selv tilfulde, forstod, at Margit var så stolt en frue, men du den allerdejligste blandt ungmøer hulde. Der glemte hun bort både fader og moder; der glemte hun bort både søster og broder; hun glemte bort både himmel og jord, hun glemte sin gud og hvert kristent ord.
I lyste som en sol mellem jomfruer små; så viden om land eders ry monne gå; fuldt vel er I endnu så fager en kvinde. Men Solhaugs frue, kan jeg mærke, har glemt den fattige frænde. Så umildt er I stemt, I, der engang var så vennesæl tilsinde.
ELINE. Gå ud og se efter, hvad det gælder! Og så ikke forsagt! BJØRN. Hvad søger I? EJNAR HUK. Fru Inger selv. BJØRN. Fru Inger? Så sent på kvelden? EJNAR HUK. Sent, men tidsnok, tænker jeg. BØNDERNE. Ja, ja, nu må hun høre os! I det samme viser fru Inger Gyldenløve sig i døren til riddersalen. FRU INGER. Hvad vil I mig? EJNAR HUK. Vi søgte eder, højbårne frue, for at FRU INGER. Nu vel, sig frem!
«Der er litt retorik i den men gudbevare mig, hvor den er deilig er den ikke husker du det om Italia, den skjønneste frue, som sitter lænket i støvet med det opløste haar og graater ned i sit fang . Og saa han ønsker sig at være en av de unge grækerne, som gik mot døden i Termopylæ, muntre og kaate som til dans.
Av og til skottet han over til Jenny, som sat klemt inde i hjørnet med whisky og selters foran sig. Hun snakket overstadig muntert med en ung svensk frue tvers over bordet og tok ikke spor notis av sine sidekamerater, dr. Broager og den lille danske malerinde, Loulou von Schulin, som begge forsøkte at tiltrække sig hendes opmerksomhet. Heggen saa, hun hadde drukket formeget igjen.
Ikveld vi plukker lykkens roser røde; at gå til dagværk nu, var helligbrøde. Skjul dig! Som min brud skal intet øje dig iaften møde! FRU HALM. Han flytter virkelig! GULDSTAD. Det ser så ud. Han flytter, frue! FRU HALM. Ja, du gode Gud, vi véd det nok! STYVER. Det er en slem omstændighed. Han holder ord; jeg kender hans ubændighed.
Hej, lystig afsted! PIGEN. Krist fri mig, min frue, er I ståt op? MARGIT. Jeg er frisk og vel; du kan gå ned og sove. Vent; sig mig, er alle gæsterne borte? PIGEN. Nej, ikke alle; en del bliver til udover dagen; de sover visst allerede. MARGIT. Og Gudmund Alfsøn ? PIGEN. Han sover nok også. MARGIT. Godt; du kan gå.
Synes du ikke, jeg burde? Bare jeg ikke var saa generet men det er dumt. Det er jo forresten min pligt slet og ret, naar jeg er gift. Jeg kan gaa til en kvindelig en som er frue og har barn og alting. Aa tænk en liten bitte unge, som er ens egen saa glad som Lennart skulde bli .» Jenny bet tænderne sammen i mørket. «Synes du ikke, jeg skal reise imorgen?» «Jo.» «Og jeg sier Lennart alting.
Dagens Ord