United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvad var det egentlig for en Bagatel, det drejed sig om? For det første skulde det jo vare blot i nogle Timer, for det andet skulde Gud forbyde, at jeg nogensinde senere tog min Tilflugt til det Hus igen. Jeg gik ind i Gården. Endnu mens jeg gik over disse ujævne Stene Gårdspladsen, var jeg usikker og havde nær vendt om ved Døren. Jeg bed Tænderne sammen. Nej, ingen utidig Stolthed!

Jeg gav mig til at iagttage de Mennesker, jeg mødte og gik forbi, læste Plakaterne Væggene, modtog Indtryk fra et Blik, slængt til mig fra en forbifarende Sporvogn, lod hver Bagatel trænge ind mig, alle små Tilfældigheder, som krydsed min Vej og forsvandt. Når man bare havde sig lidt til Mad en sådan lys Dag!

Gamlingen en snaksom Kvel havde, som en Bagatel, ogsaa vidst ham at berette, at Mylord, den unge Naade, havde selv, ei mange Dage efterat jeg var forsvundet, sig personligen indfundet for at trøste og at raade Staklerne, som sad tilbage. Bedstefader, ved at mede, havde i den øde Rede skaffet sig og Drengen Brød hele ti Aar til sin Død.

Hør, min gode Mand, tror De virkelig, der De står, at jeg kunde have begået en slig Nederdrægtighed? Jeg?« »Men, kære, jeg syntes tydeligt, De sagde . . . .« »Nej, jeg sagde, at jeg havde skrevet fejl engang, et Årstal, en Bagatel, om De vil vide det, en fejl Dato et Brev, et eneste Pennestrøg galt det var hele min Brøde. Nej, Gudskelov, man kan da skælne Ret fra Uret endda!

Saa er der intet Haab mere,“ tænkte Samuel; „med den Mand kommer du ingen Vegne.“ „Har Deres Folk megen Bagage?“ spurgte han derpaa højt i fuldstændig Forretningstone, som om intet var forefaldet. „Nej, kun en Bagatel! Deres Dreng kan bære det hele.“ „Saa sender jeg ham i Morgen ned til Foma. Pengene udbetales altsaa paa den anden Side?“ „Ja!

Jeg var allerede et Stykke nede i Gaden, da han råbte efter mig om Pakken. »Behold den, behold densvared jeg; »den er Dem vel undt! Det er bare et Par Småting, en Bagatel omtrent alt, jeg ejer JordenOg jeg blev rørt over mine egne Ord, de lød trøstesløse i den tusmørke Aften, og jeg stak i at græde . . . .