United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Hvad for noget De sagde?“ sa han med sterk dialekt og dyp, grøtet stemme. Sir Ralph lo. „Det kan igrunden være det samme. La os gaa over til forretningerne straks.“ „Forretning ja vel,“ svarte tyskeren. „Men husk jeg kjende Dem begge
Tyskeren fræste skjældsord over Ratje, som til gjengjæld paa klingende «hamburgerplatt» lod ham vide, at det ingenlunde passet sig for en stakkars næstkommanderende at tiltale en skipper og selveier saa uhøvisk, og hvis han gjorde mere vrøvl skulde det være Ratje en fornøielse at tage lægteren med sig igjen, saa kunde Hamburg-Amerikalinjens aktionærer spendere en ekstra kjøretur paa sine passagerer mens man ventet paa komplettering af bunkerkullene.
„Hvis De virkelig tror at vi skulde være slike idioter, at vi som andre fluer gaar like ind i edderkoppens væv, saa maa De ikke ha store tanker om os. Vi staar bare her og spilder vor kostbare tid.“ „Saa begge være rigtig dumme mænd,“ erklærte tyskeren. „Naar ulykken komme, det blive eders egen feil.“ „Slubbert!“ det var det eneste indlæg Dale gav i denne samtale.
Hvis De viser Dem med Deres flyvemaskine, bygget efter vore tegninger, og kommer i skudvidde av os, hvorsomhelst det maatte være, saa skyter vi den simpelthen i filler. Haabende at dette er tydelig tale, sier jeg Dem adjø.“ „Behage vente en minut,“ bad tyskeren. „Jeg gjøre mine venner et spørsmaal først.“
Tyskeren fandt ud, at han havde fundet sin overmand i kunsten at bruge mund, hvorfor han vendte sig og drev agterover. Ratje fortøiet lægteren og fik to tomme paa slæb tilbage til Laksevaag. Det var paa denne slæbeturen tilbage over fjorden at det hændte og det gik saa fort for sig, at det var rent forunderligt. Slæberen var kort og det blaaste en frisk liden kuling fra nord.
Sir Ralph stanset, og baade han og Dale ventet mens tyskeren igjen bøide sig ned og sa noget til de andre i kahytten under ham. Endelig kom han med irriterende langsomhet bort til rækverket igjen og sa: „Mine venner bede med mig at De vilde komme et par minutter over til os, saa vi diskutere reisen sammen.“
„Ikke meget rimelig at vi skulde ville det,“ svarte Sir Ralph skarpt. „Hvorfor skulde vi ogsaa det? De har ingen ting med vore forretninger paa denne reise.“ „Saa vil der blive ulykke det vil jeg sige Dem,“ svarte tyskeren. „Bedst at lyde min raad, komme med mig her
Det er hele hemmeligheten, at enhver av disse fire har hvert sit ord, bare ett, altsaa. Men disse fire ord skal, naar man engang har faat dem, danne den sætning som aabenbarer hemmeligheten om paa hvilket sted skatten ligger skjult paa øen. Meget sindrig, ikke sandt?“ „Overordentlig,“ svarte Dale. Sir Ralph fortsatte: „Nu kan altsaa tyskeren ikke ha hørt alt det jeg fortalte mine gutter den dag.
Liggende paa vakt bak sin kanon hadde han set, at idet tyskeren gjorde den gestus med armen, opstod der en bevægelse ved døren like bak ham. Og i det samme han saa det og ropte paa de andre, utviklet begivenheterne sig med rivende fart. Med overraskende hurtighet hoppet tre mænd op gjennem en lem i gulvet.
Sir Ralph nikket smilende, ropte saa temmelig ironisk, men klart og tydelig over til dem paa flyvemaskinen: „Nei se, goddag, hr. professor!“ Tyskeren vak op ved denne uventede hilsen, og pustet kinderne op, saa øinene bare blev to streker i det fete, dorske ansigt. Han hadde vanskelig for at finde et passende svar, foretrak derfor at late som om han ikke hadde hørt rigtig.
Dagens Ord
Andre Ser