United States or Zimbabwe ? Vote for the TOP Country of the Week !
FRU STRÅMAND. Her er visst gæstebud FRU HALM. Å, hvilken snak! FRU STRÅMAND. For gør vi bryderi FRU HALM. Nej ingenlunde; De kommer så tilpas, som tænkes kunde; min datter Anna blev forlovet just. Så lad mig vidne; elskov, kærligheden, det er en skat, som ikke møl og rust fortære kan, hvis der er noget ved den. FRU HALM. Men hvor det dog var smukt, De tog de små herind til byen med Dem.
ELINE. Hos mig? NILS LYKKE Vort første møde har forvisset mig derom. ELINE. Og I besværer eder derover? NILS LYKKE. Nej, ingenlunde, men jeg ønskede dog at se eder mildere stemt. NILS LYKKE. Jeg er viss derpå; thi jeg bringer eder et kærkomment budskab. ELINE Og hvilket? NILS LYKKE Mit farvel. I forlader Østråt så snart? NILS LYKKE. Endnu inat.
Han hadde brukt disse paa sine reiser i fremmede verdensdele før, og ingen kunde vite om de ikke kunde faa bruk for dem nu ogsaa. Tiltrods for at alle gjorde vidundere av raskt arbeide, var der uundgaaelige forsinkelser. Provianten kom to timer senere end lovet; og saa var det at forsyne enhver ting paa bedste maate, et ingenlunde let arbeide, da pladsen var meget begrænset.
Jeg så på Konen, hun sad lige foran mig og vented på mit Ord; jeg lagde med det samme Mærke til, at hun var frugtsommelig, det undgik ikke min Opmærksomhed, og jeg stirred dog ingenlunde undersøgende på hende. »Summen er rigtig,« sagde jeg. »Nej, se nu efter for hvert Tal,« svared hun; »det kan ikke være så meget; jeg er sikker på det.«
Blot at vi ejer folk med sværd ved belte, men ingenlunde at vi ejer helte. Ja, selv om hele lejren fuld af telte stod, var det da derfor sagt der gaves heltemod?
To av officererne holdt i stigen, mens han begyndte at klatre op ad den uten at nøle et øieblik eller vise det mindste tegn til frygt. Opstigningen var ingenlunde behagelig; for uagtet officererne holdt stigen saa støtt som mulig, strammedes og slakkedes den eftersom aeroplanet svinget med vinden. Og da den blev sluppet løs, hoppet den ikke alene op og ned, men snurret pludselig rundt i luften.
Dog kommer jeg ingenlunde for at kræve nogen mundtlig forsikring af eder FRU INGER. Nu vel? NILS LYKKE. Hør mig, fru Inger! I sagde selv for nylig, at eders stilling er vanskelig. I står midt imellem to modsatte lejre, som begge kun halvvejs vover åt forlade sig på eder.
Vis dig som mand; endnu kan slaget vindes; en kæk beslutning ; du har venner nok; vi følger dig på aller første vink. Du fristes ikke? Svar! CATILINA. Nej, siger jeg! Og hvorfor vil I sammensværge jer? Tal ærlig! Drives I af friheds-længsel? Er det, for Romas storhed at forynge, at I vil styrte alt? LENTULUS. Nej, ingenlunde; men håb om egen storhed er jo dog tilstrækkelig bevæggrund, Catilina!
Gem den, siger jeg! I forstår mig ikke. Fru Inger tviler ingenlunde om, at I er hendes barn; men, ja, se eder om; se al denne rigdom; se alle disse mægtige forfædre og frænder, hvis billeder prunker både højt og lavt på alle vægge; og endelig hun selv, denne stolte kvinde, der er vant til at byde som den første adelsfrue i riget.