United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg smiler, nikker kendt og indretter mine Ord, som om det var en Selvfølge, at jeg vilde komme tilbage engang. »Goddag!« siger jeg. »De kender mig kanske ikke igen?« »Nej,« svarer hun langsomt og ser på mig. Jeg smiler endda mer, som om det var bare hendes kostelige Spøg, at hun ikke kendte mig, og siger: »Husker De ikke, at jeg gav Dem en hel Del Kroner engang?
Her er så mørkt.« »Nej, Tak, lad mig bare være her,« svarer jeg. Hendes Venlighed gør mig med en Gang bevæget, jeg betaler Bifen straks, giver hende på Slump, hvad jeg får fat i nede i Lommen, og lukker hendes Hånd til. Hun smiler, og jeg siger for Spøg, med Tårer i Øjnene: »Resten skal De have at købe Dem en Gård for . . . . Å, velbekomme!« . . . .
Han så op og lagde mit Manuskript langsomt sammen, mens han sad og tænkte efter. Forat lette ham i at give mig et afslående Svar, rækker jeg Hånden lidt frem og siger: »Å, nej, det er naturligvis ikke brugbart?« Og jeg smiler, forat give Indtryk af at tage det let. »Det må være så populært alt, som vi kan bruge,« svarer han; »De ved, hvad Slags Publikum vi har.
De lyver for sig selv og for hverandre; men løgnens indhold, det tør ingen klandre; hver regner sig, skønt havsnødsmand på kølen, for lykkens Krøsus, salig som en gud; selv drev de sig af paradiset ud, og bums til ørerne i svovelpølen; men ingen af dem skønner, hvor han sidder, og hvermand tror sig paradisets ridder, og hvermand smiler under ak og uf; og kommer Belsebub med brøl og gluf, med horn og bukkeben og noget værre, da muntrer man sin nabo med et puf: tag hatten af dig; se, der går Vorherre!
Dagens Ord
Andre Ser