United States or Guatemala ? Vote for the TOP Country of the Week !


«Ikke en øre betaler jeg. Gaa Deres vei. Jeg vil ikke se Dem for mine øine.» «Jovist betaler De. Hvis ikke er historien udover hele byen imorgen. Og Jonas Ratje aflægger ed paa at den er sand. SaveDa forglemte Hinken sig til den grad, at han hug haanden i brystet paa Ratje for egenhændig at kaste ham paa dør. Men det skulde han ikke have gjort.

Hun får sine Ting, betaler, leverer en Femkrone, som hun får tilbage , og går. Nu er Betjenten og jeg alene. Han siger: »Ja, var det altså et LysOg han river op en Pakke Lys og tager ud et til mig. Han ser mig, og jeg ser ham, jeg kan ikke min Begæring over Læberne. » ja, det var sandt, De betalte josiger han pludselig.

Men saa tog han sig sammen og reiste sig op, slog ud med haanden til de ti tolv gjæster som sad rundt i lokalet. «Gentlemenbrølte han og smilet blev bredere og bredere. «What do you want? Opvarter, seks flasker champagnevin. Jeg betaler, jeg Jonas RatjeOg nu var han pludselig igjen den gamle myndige Ratje som jeg frygtet og holdt af. Høvdingen som kunde kommandere mennesker.

Med gyldne løfter køber jeg dem alle og rykker ufortøvet imod staden, hvor end senatet i en rådvild skræk ej tænker at væbne sig mod faren. Hvem er han, denne ubekendte mand, som vi skal hugge ned? ANDEN GLADIATOR. Hvad rager os, hvem manden er? Når Lentulus betaler, han og forsvare, hvad vi gør. Hold jer beredt; nu kommer han, vi venter! Frem! Stød ham ned; hug ham igennem ryggen!

Her er mørkt.« »Nej, Tak, lad mig bare være hersvarer jeg. Hendes Venlighed gør mig med en Gang bevæget, jeg betaler Bifen straks, giver hende Slump, hvad jeg får fat i nede i Lommen, og lukker hendes Hånd til. Hun smiler, og jeg siger for Spøg, med Tårer i Øjnene: »Resten skal De have at købe Dem en Gård for . . . . Å, velbekomme!« . . . .

«Det kommer saamen an paa dettrak Ratje det tvilende ud. «Ja, det skal naturligvis ikke gjøres for ingenting. Vi betaler en rimelig dagpenge for baade folk og skib.» «Kunde ikke grossereren forklare det lidt nærmere?» «Nei, først maa jeg vide om De kan dette eller ikke?» «Naar?» «Aa, der er god tid. Det bliver ialfald ikke før om en fjorten dage.» «Jo, det kan jeg altids klare.

WERLE. Jeg har skaffet Ekdal arkskrift fra kontoret, og jeg betaler ham langt, langt mere for det, end hans arbejde er værd Hm; tviler ikke det. WERLE. Ler du? Tror du kanske ikke det er sandt, hvad jeg siger? I mine bøger står der rigtignok ikke noget om det; for slige udgifter bogfører jeg aldrig. Nej, der gives vel visse udgifter, som det er bedst ikke at bogføre. Hvad mener du med det?