United States or Monaco ? Vote for the TOP Country of the Week !
At hans far trodde det, lad det gå; for gamle løjtnanten har jo været et fæ alle sine dage. GREGERS. Han har alle sine dage været en mand med barnesind; det er det, De ikke skønner. RELLING. Ja, ja da! Men da så den kære søde Hjalmar var ble't student på en måde, så galdt han straks for det store fremtidslys blandt kammeraterne også.
Men jeg kan da ikke gå og være så græsselig bedrøvet lige til jeg blir stor og voksen. Jeg skønner nok, hvad det er. Kanske jeg ikke er fars rigtige barn. Hvorledes skulde det gå til? HEDVIG. Mor kan jo ha' fundet mig. Og nu har kanske far fåt vide det; for sligt har jeg læst om. GREGERS. Nå, men om så var HEDVIG. Ja jeg synes, han kunde holde lige meget af mig for det. Ja næsten mere.
Skulde vel mene, jeg kunde. HEDVIG. Hvorledes vilde du da bære dig ad, bedstefar; jeg mener ikke med min vildand men med andre? EKDAL. Vilde se til at få skud på dem under brystet, skønner du; for det er det sikkreste. Og så skal i de skydes mod fjæren, ser du, ikke med fjæren. HEDVIG. Dør de da, bedstefar? EKDAL. Ja gu' dør de når en skyder rigtig. Nå; må vel ind og pudse mig. Hm, forstår nok hm.
Jenny synes du ikke, det er trist da?» «Jo. Men vi er nu engang skapt slik allesammen!» «Jeg skønner dere ikke. Vet du, hvorfor jeg tror det er, vi mænd skjønner dere aldrig. Til syvende og sidst kan vi aldrig faa det ind i vort hode allikevel, at væsener, som liksom skal være mennesker, kan mangle saa fuldstændig selvfølelse. Dere gjør det. Kvinden eier ikke sjæl det er sandt det.
Og dog, hvor forunderligt, når jeg i drømme bygged op mit eget vordende liv, da var altid du min helt, uden at jeg selv vidste det. Nu skønner jeg det hele. Had var det ikke jeg følte. Det var en anende, gådefuld længsel efter dig, du eneste, efter dig, som engang skulde komme for at forklare mig al livets herlighed.
GINA. Jeg skønner ikke, hvad du mener. HJALMAR. Jeg vil vide, om dit barn har ret til at leve under mit tag. Og det spør' du om! HJALMAR. Du skal svare mig på dette ene: Hører Hedvig mig til eller ? Nå! Jeg ved ikke. Du ved det ikke! GINA. Hvor kan jeg vide det? En slig en, som jeg er Så har jeg ikke mere at gøre her i huset. GREGERS. Betænk dig på dette, Hjalmar!
Det er mig overmåde kært, at jeg tør gøre regning på din tilslutning i denne sag. Nu skønner jeg, hvad det er, du vil brage mig til. WERLE. Bruge dig til? Hvad er dog det for et udtryk! GREGERS. Å, lad os ikke være kræsne i valg af ord; ikke på to mands hånd i al fald. Derfor var det altså, at jeg, død og plage, måtte indfinde mig i byen i egen person.
Nej bliv! Skønner du det, Dagny, at et menneske kan leve efter at have siddet her i fem nætter? DAGNY. Fem nætter? HJØRDIS. Her nordpå er hver nat en vinter lang.
Tro ikke, at jeg er så ganske fremmed for hvad der går for sig rundt om i landet. Tilfulde skønner jeg eders færd. Jeg véd godt, at de danske herremænd ikke har nogen fuldtro ven i jer. I hader dem måske; men I frygter dem tillige. Dengang I gav Merete til Vinzents Lunge, havde de danske herrer overmagten på alle kanter i landet.
Ve os begge; Sigurd, hvad har du gjort! Jeg gjort? Hvad fattes dig? HJØRDIS. Og alt det siger du mig nu! Men nej, det kan ej være sandhed! SIGURD. Det er sidste gang vi tales ved; hvert ord er sandhed du skulde lære at dømme mig mildere, derfor måtte jeg tale nu! Hjørdis! Bryd dig ikke om mig! Du! Ja Sigurd, jeg har elsket dig, det skønner jeg nu.
Dagens Ord
Andre Ser