United States or Finland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var vel Monte Mario. Over hans hode laa stenekenes mørke tætte løvtak, og bak ham plasket springvandets søile med en egen, levende lyd vandet smaldt mot kummens sten og rislet overflødig ned i bassinet under.
Og han knuget pludselig voldsomt hendes ben mot sit bryst. «Du er saa deilig, saa deilig. Og jeg er saa glad i dig vet du, hvordan jeg er glad i dig, Jenny jeg vil ligge her paa gulvet foran dine føtter sæt de smaa smale skoene dine paa min nakke gjør det!» han kastet sig pludselig ret ned for hende, og han forsøkte at løfte hendes ben og sætte hendes føtter paa sit hode. «Helge.
Nu hørte hun hans hastige skridt frem og tilbake over sit hode. Hun var viss paa, at han visste. Men det gjorde allikevel ikke større indtryk paa hendes trætte hjerne. Hun følte ikke smerte længer. Det forekom hende, at alting maatte synes ham likesaa selvfølgelig og uundgaaelig, som det stod for hende selv. Det hun skulde gjøre hadde hun ingen følelse av beslutning ved.
«Nei.» Og hun kysset ham paa munden og bøiet hans hode ned og kysset ham bak begge ørerne. «Men Fransiska da du Helge,» sa Jenny pludselig, mens de sat og snakket ved et glas likør efter kaffen. «Ja! Ja du visste det vel paa forhaand; hun hadde vel skrevet det til dig?» Jenny rystet paa hodet. «Ikke et ord.
Gunnar gik utover den smale, græsgrodde vei mellem de høie, lyskalkede havemure. Paa den ene side laa kasernen, der maatte være en terrasse indenfor høit over hans hode stod nogen soldater, som lo og smaasnakket. Paa hjørnet vippet en dusk gule blomster, som vokste i en revne i murkanten.
Og hun forsøkte at si til sig selv, det var meningsløst at ligge og graate slik akkurat som noget skulde være forbi. Da Jenny løp over perronen i Fredrikshald for at faa litt kaffe i restaurationen, stanset hun et øieblik. Der var en lerke, som trillet over hendes hode Hun lukket øinene litt, da hun sat ved kupéruten. Hun længtes alt dit syd igjen.
Bakken sluttet med en steil sandskrænt like over bordet, der de hadde sittet. Ahlin laa fremover bordet med hodet i armene. Duken omkring fløt av osteskorper og frugtskræl mellem glas og tallerkener. Fransiska i den løvgrønne dragt stod bøiet over ham med armene om hans hals prøvet at løfte hans hode: «Aa nei da aa ikke graat Lennart!
Kåben og hatten ? Å, det ligger inde hos mig selv. Far, du må da endelig ikke gøre vildanden noget ondt, mens jeg er ude. HJALMAR. Ikke en fjær skal der ribbes af dens hode. Gina. GINA. Ja? HJALMAR. Fra imorgen af eller, lad os sige fra iovermorgen af kunde jeg ha' lyst til at føre husholdningsbogen selv. GINA. Vil du nu føre husholdningsbogen også?
Men de morgentimer, da han gik paa terrassen over hendes hode, mens hun sluttet sit liv. Han husket dunkelt, hvad han hadde følt. Raset mot hende hadde han vist.
Du var jo enig med mig i det, at det var rigtigst, jeg flyttet hjem?» Gert Gram nikket. De hadde sat sig i sofaen, tæt ind til hinanden. Jennys hode laa mot hans bryst, saa han ikke kunde se hendes ansigt. «Du jeg var paa Bygdø idag Gert. Jeg gik der som vi gik forleden. Vi tar ditut sammen igjen snart ikkesandt skal vi gjøre det iovermorgen, hvis veiret holder?
Dagens Ord
Andre Ser