United States or Libya ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men idag, da jeg stod i Solhaugs stue, da forstod jeg mig selv tilfulde, forstod, at Margit var så stolt en frue, men du den allerdejligste blandt ungmøer hulde. Der glemte hun bort både fader og moder; der glemte hun bort både søster og broder; hun glemte bort både himmel og jord, hun glemte sin gud og hvert kristent ord.
NILS LYKKE. Eline Gyldenløve, jeg har ingen ret til at holde eder tilbage, men det er uædelt, dersom I nægter at høre, hvad jeg har at sige eder. ELINE. Jeg hører eder, herr ridder! NILS LYKKE. Jeg véd, I hader mig. ELINE Eders klarsyn er usvækket, som jeg mærker. NILS LYKKE. Men jeg véd også, at jeg tilfulde har fortjent dette had.
ELINE. Min moder, I er så besynderlig. O, ja, jeg véd nok, det er min ukærlige færd, som har fortørnet eder. FRU INGER. Visst ikke, kære Eline! Du er en lydig datter. Du har lukket ham ind; du har hørt på hans fagre ord. Jeg fatter tilfulde, hvad det har kostet dig; thi jeg kender jo dit had ELINE. Men, min moder ! FRU INGER Stille! Vi har mødt hinanden i vore anslag.
Sidder han først i tårnet dernede, kan vi foreskrive fru Inger, hvad kår os lyster. Og jeg ? Efter dette tænker jeg ikke, kongen lægger sendelsen til Frankrig i andre hænder end mine. OLAF SKAKTAVL. Tilfulde. Lad det voves, som I vil. Hvad vil I her? Har jeg ikke sagt, I skulde vente derinde, til jeg kaldte på jer? NILS STENSSØN. Hvor kunde jeg det?
Vinzents Lunge er mægtig, fast som en konge; Merete har terner og svende, silkeklæder og høje sale; men dagen har ingen sol for hende, og natten ingen hvile; thi hun har aldrig været ham god. Han kom hid, han bejled til hende, fordi hun var Norges rigeste arving, og fordi han dengang trængte til at få fast fod i landet. Jeg véd det; jeg véd det tilfulde!
FRU INGER. Hvorledes skal jeg forstå eder? NILS LYKKE. I har altså ikke fattet, hvad jeg den hele tid har sigtet til? Nu vel; ærligt og ligefrem vil jeg da sige eder alt. Vid da, at kongen og hans råd tilfulde har indset, hvorledes der i længden intet sikkert fodfæste findes for os i Norge, dersom adel og almue, således som nu, vedbliver at tro sig forurettet og undertrykt.
Og da jeg nu har talt åbenhjertigt med eder, så lad også I enhver mistro fare. FRU INGER. I véd det da allerede? NILS LYKKE. Tilfulde. Det er ham jeg søger. Altså dog som Olaf Skaktavl sagde. Nu går jeg for at føre ham til eder. Hun henter ham! Ja, virkelig, hun henter ham! Dysten er halvvejs vunden. Så let havde jeg ikke tænkt, det skulde gå. Hun sidder dybt i det med urostifterne.
Min stilling er vanskelig, Nils Lykke! NILS LYKKE. Det fatter jeg tilfulde. Både herremændene og almuen her i Norge mener jo at have et gammelt krav på eder, et krav, som man siger, at I kun halvvejs har gjort fyldest. FRU INGER. Tillad, herr rigsråd, for min færd står jeg ingen til regnskab uden Gud og mig selv. Hvis det derfor behager eder, så lader I mig vide, hvad der fører eder hid.
Men tæt under strande den smådreng stod; han var til sinde så mødig og mod; med kvide han slog sin harpes strenge, så vide det klang både lydt og længe. Den jomfru liden på tjernets bund vågned derved af sin tunge blund; nøkken måtte slippe hende ud af sit skød; mellem liljerne hen over vandet hun flød; da kendte hun igen både himmel og jord, da fatted hun tilfulde både gud og hans ord.
Tro ikke, at jeg er så ganske fremmed for hvad der går for sig rundt om i landet. Tilfulde skønner jeg eders færd. Jeg véd godt, at de danske herremænd ikke har nogen fuldtro ven i jer. I hader dem måske; men I frygter dem tillige. Dengang I gav Merete til Vinzents Lunge, havde de danske herrer overmagten på alle kanter i landet.
Dagens Ord
Andre Ser