United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Endelig kom der et svar: „Dette er ikke noget hul, men en stor hule, som jeg ikke ser bund eller vægger paa. Men se selv. Grunden er fast nok her.“ Alle fire la sig ned og stirret ned i hulen. Ingenting at se. Longley tok lygten, lyste og undersøkte paa alle sider. „Dette fjeldet er hult som en tromme.“ „Ventet De at det skulde være slik?“ spurte Jack. „Aldeles ikke.

Jeg blev liggende en Tid at se ind i Mørket, dette tykke Massemørke, som ingen Bund havde, og som jeg ikke kunde begribe. Min Tanke kunde ikke fatte det. Det var mig uden al Måde mørkt, og jeg følte dets Nærvær trykke mig. Jeg lukked Øjnene, gav mig til at synge halvhøjt og kasted mig frem og tilbage Briksen, forat adsprede mig; men uden Nytte.

Hønsene har jo også mange, som de har været kyllinger sammen med; men hun er kommen rent bort fra alle sine, hun. Og er det jo alt det svært forunderlige ved vildanden. Der er ingen, som kender hende; og ingen, som ved, hvor hun er fra heller. GREGERS. Og har hun været havsens bund. GREGERS. Hvad skulde jeg ellers sige? HEDVIG. De kunde sige havets bund eller havbunden.

Kanske jeg er egoist i bund og grund, for hvergang jeg forsøkte at elske de andre, saa var mit eget jeg som en mur imellem os. Men gutten var min, han . Hadde jeg hat ham, da kunde jeg arbeidet aa hvor jeg skulde arbeidet . Jeg la planer. Jeg tænkte paa det nu i høst, jeg reiste nedover jeg hadde jo bestemt at bo i Bayern med ham isommer.

Og, at Alt ved Cowes skulde være nydeligt tilfulde, laa der, ringet ind af Lunde, paa en Bund, hvor Sølversandet perleglindste gjennem Vandet, adspredt henad Calshots Kyst, en saa underdeilig Flaade at man gjerne tænke kunde den med Alfer var bemandet, bygget kun til Feers Lyst. ja en herlig Flaade atter af Korvetter og Fregatter, meget større ei end Baade, Skjønmodeller til de Store udenfore Portsmouths Rad af Sjøkasteller, saa den lille Landsbys Rhed var et Billed af Spithead, med bevimplet Skov af ranke Master, vajende og slanke, smekkre Epilobier liig, der paa Kanten af en øde Hedes Banke, enkelte som Ax, med røde Purpurblommer hæve sig.

Men nej, nej; jeg følger jer ikke; jeg vil ikke ride uden Sigurd! Det hjælper ej, de ser mig; de ler og vinker, de sporer sine heste! Jo, havets bund kan hænde! Nu kan I sove roligt; thi uhævnet ligger I ikke! Fader, fader, skrækken dræber mig; al den blodige færd og uvejret; hør, hør! Giv fred og ly for mit barn! ØRNULF. Gunnar herse!

GREGERS. Å, kan jeg ikke lige godt sige havsens bund? HEDVIG. Jo; men for mig høres det underligt, når andre mennesker siger havsens bund. GREGERS. Hvorfor det da? Sig mig hvorfor. HEDVIG. Nej, jeg vil ikke; for det er noget dumt. GREGERS. Å nej visst ikke. Sig mig nu, hvorfor De smilte.

Allikevel fik han en rent meningsløs lyst til at gaa ind og kjøpe, spørre, prutte, handle . Han var kommet ind i en liten kvalm butik, næsten før han selv visste ordet av. Der var forresten moro alverdens rare greier: gamle kirkelamper under taket, silkefiller med guldblomster paa rød og grøn og hvit bund, itubrukne møbler. Bak disken sat en gulhydd, mørk gut med haken blaa av skjegrot og læste.

Å barnet, barnet! havsens bund . Jo, jo, hun leve! Å, gud velsigne dig, Relling, bare et øjeblik, bare længe til jeg kan sagt hende, hvor usigelig jeg holdt af hende hele tiden! RELLING. Hjertet er truffet. Indre forblødning. Hun døde stedet. HJALMAR. Og jeg, som jog hende fra mig som et dyr! Og krøb hun forskræmt ind loftet og døde i kærlighed for mig.

Andagt, naar den syner bedst, seer paa fjerne Himles Fest for det frelste Zions Helte ei saa fagre fine Telte, som Konvolvlerne udbrede, blaaere end Himlens Bund, finere end Blusels Klæde foran Brudens Ønskes Mund.