United States or North Macedonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men idag, da jeg stod i Solhaugs stue, da forstod jeg mig selv tilfulde, forstod, at Margit var så stolt en frue, men du den allerdejligste blandt ungmøer hulde. Der glemte hun bort både fader og moder; der glemte hun bort både søster og broder; hun glemte bort både himmel og jord, hun glemte sin gud og hvert kristent ord.
Guds fred vi ønsker den frue mild; vi ønsker både gammen og glæde. Gid altid en himmel, så lys som idag, over Solhaugs tag må sig brede! En fodsti fører op i lien i baggrunden. Til højre for stien fosser en elv nedover og taber sig mellem fjeldstykker og stene. Det er lys sommernat. Døren til huset står åben; vinduerne er oplyste.
Hvor det tyktes mig tomt i Solhaugs hal og i alle de store stuer! Her gæsted os riddere, herrer og fruer; her sang mig til ære så mangen skald; men der var ikke én, som ret mig forstod, ikke én, som fatted min jammer; jeg frøs, som sad jeg i bergets kammer; dog værked mit hoved, dog brændte mit blod. GUDMUND. Men din husbond ?
Havde jeg vidst, at du fredløs fór alt over strande så vide, tro mig, da var det min kæreste dag, da du tyed ind under Solhaugs tag, da var det for visst min gladeste fest, når den fredløse meldte sig her som gæst. GUDMUND. Du siger ! Hvad skal jeg tænke og tro? GUDMUND. Men det, som du nys ? MARGIT. Agt ikke derpå. Hør mig, så vil du det hele forstå.
I lyste som en sol mellem jomfruer små; så viden om land eders ry monne gå; fuldt vel er I endnu så fager en kvinde. Men Solhaugs frue, kan jeg mærke, har glemt den fattige frænde. Så umildt er I stemt, I, der engang var så vennesæl tilsinde.
I følge mig flugs i fruerstuen ind, at klæde mig høvisk i fløjel og skind. To af jer skal klæde mig i skarlag og mår, den tredje skal vinde perler i mit hår. I bære mig alle mine smykker did ud! MARGIT. Så vil jeg! Margit er jo bergkongens brud. Vel! Jeg får at bære mit kongelige skrud. BENGT. Og endnu en gang, hil eder under Solhaugs tag, min hustrus frænde! GUDMUND. Jeg takker jer.