United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kommer han hid med våbendrager? BENGT. Ja, det skulde jeg vel mene. En våbendrager og seks rustede mænd er hos ham. Nå ja, Gudmund Alfsøn er jo også en hel anden mand nu, end dengang han drog ud på langfærd. Men jeg må ned og tage imod ham. Og glem ikke bidslet med ormehovederne! Nå, så min stav da; min sølvknappede stav! Slig en herre, Krist fri mig ham må vi tage imod med ære, med stor ære!
Imidlertid var det grønne Sengetæppe mig til Besvær; jeg kunde heller ikke være bekendt at bære en sådan Ting under Armen midt for alle Folks Øjne. Hvad måtte man mene om mig? Og jeg gik og tænkte mig om efter et Sted, hvor jeg kunde få det forvaret indtil videre.
NILS STENSSØN. Men jeg, som har bragt jer alle disse gode tidender, har jeg nu ikke mere at bestille? NILS LYKKE. I? Jo, det skulde jeg mene. I hører med til spillet. I er konge og trumf ovenikøbet. NILS STENSSØN. Er jeg? Å ja, nu forstår jeg jer; I tænker vel på ophøjelsen NILS LYKKE. Ophøjelsen? NILS LYKKE. Sandt nok; men lad ikke det anfægte jer længer.
De holder jo høns, løjtnant Ekdal! EKDAL. Skulde mene det, at vi holder høns. De er fløjet op nu. Men De skulde bare se de høns ved dagsens lys, De! HEDVIG. Og så er der EKDAL. Hys hys; ikke sig noget endnu. GREGERS. Og duer har De også, ser jeg. EKDAL. Å jo; kunde nok være, det, at vi har duer! De har rugekasserne sine der oppe under tagskægget, de; for duerne vil helst ligge højt, kan De skønne.
Skulde vel mene, jeg kunde. HEDVIG. Hvorledes vilde du da bære dig ad, bedstefar; jeg mener ikke med min vildand men med andre? EKDAL. Vilde se til at få skud på dem under brystet, skønner du; for det er det sikkreste. Og så skal i de skydes mod fjæren, ser du, ikke med fjæren. HEDVIG. Dør de da, bedstefar? EKDAL. Ja gu' dør de når en skyder rigtig. Nå; må vel ind og pudse mig. Hm, forstår nok hm.
NILS STENSSØN. Jeg har nok bragt eder vigtige budskaber, kan jeg skønne. Ja, ja, Peder Kanzler har mange jern i ilden, siges der. Her er tusend veje at slå ind på. Ifald jeg ? Nej, det var for usikkert. Men dersom ? Ah, dersom jeg ? Det skal voves! NILS LYKKE. Ja, det skulde jeg mene. I har givet mig lutter herrekort på hånden, damer og knægter og
Kunde han mene, at de skulde gifte sig? Hun kunde ikke negte for sig selv, at hun aldrig et sekund hadde villet binde sig til ham for altid. Og det var derfor, hun følte den bitre, haabløse ydmygelse, skammen, naar hun tænkte paa ham og hun ikke var hos ham og kunde skjule sig i hans kjærlighet. Hun hadde bedraget ham hele tiden hadde hun bedraget ham.
Jeg sagde altså til mig selv: da du nu må ind på Østråt ikveld, om du så skal gå gennem ild og vand, så kan du jo sagtens også krybe gennem vinduet. NILS STENSSØN. Om det var? Ja, det skulde jeg mene. Jeg lar nødig vente på mig, skal jeg sige eder. NILS LYKKE. Aha, fru Inger Gyldenløve venter eder altså? NILS STENSSØN. Fru Inger Gyldenløve? NILS STENSSØN. Sig mig, hører I til huset?
De har saanne sikre meninger. Naar man er vokset op i forhold, hvor det altid gjælder om at faa pengene til at strække altid hører om det. Man tør liksom ikke lægge sig til meninger saan i videre forstand. For det er saa pinlig at vite, at mynten bestemmer saa meget, hvad man har raad til at mene og ville.» Jenny nikket eftertænksomt. «Jamen det maa man ikke.
„Hør mig, Zina!“ begyndte han lidt efter. „Du har Ret i at mene, at jeg jaget og forfulgt, som jeg er for Tiden kun kan være eder til liden Nytte; men den Ting kan snart afhjælpes! Jeg foreslaar følgende: Allerede i Morgen rejser jeg til St. Petersborg og bliver der, lad os sige i fjorten Dage. I
Dagens Ord
Andre Ser