United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !


«Jamen, kan der tænkes no mere demoraliserende end at leve av at utstille sin vanførhet .» «Paa en eller anden maate er det vel altid demoraliserende at vite, man er vanfør .» «Jamen allikevel leve av at paakalde folks medlidenhet .» «Den, som er krøbling, vet jo allikevel, han blir ynket. Og maa ta mot hjælp av mennesker eller gud

Imidlertid var det grønne Sengetæppe mig til Besvær; jeg kunde heller ikke være bekendt at bære en sådan Ting under Armen midt for alle Folks Øjne. Hvad måtte man mene om mig? Og jeg gik og tænkte mig om efter et Sted, hvor jeg kunde det forvaret indtil videre.

Nu var han ikke blot kjendt som taler, men ogsaa som skribent. Særlig i engelske blade skrev han mange og lange avhandlinger. Han satte ikke sit navn under, men kun C. J. Dette visste ungdommen i Glenfield at fortælle. I et nummer av det engelske kirkeblad stod der C. J. under andethvert stykke i bladet og dette vakte folks opmerksomhet.

Bare saan en ganske almindelig platonisk, borgerlig forlovelse, som blir hævet jeg synes, den, som maatte hæve den, er flekket til litt. Men har man nu engang været saa ulykkelig at ta feil saa for folks skyld at spille den motbydelige komedien en blasfemisk vielse, hvor man staar og lover ting, man paa forhaand har bestemt ikke at holdeGjesterne gik først ved daggry.

Ånden kommer muligens over mig imorgen, eller kanske allerede inat; det er slet ikke umuligt, at den kommer over mig engang inat, og da blir min Artikel færdig et Kvarter højst. Ser De, det er ikke således med mit Arbejde, som med andre Folks; jeg kan ikke sætte mig ned og istand en vis Mængde om Dag, jeg bare vente Øjeblikket.

Dick var ungkar og «Styggen II» var mere værd for ham end kone og barn, ialfald mere end andre folks barn og koner. «Men jeg har nu sagt ham meningen min. Sælg du bare du, sagde jeg. Sælg baade baaden og sjælen. Stop saa alle pengene op i en sæk og gaa op paa torvet og sig til alle du træffer: Her er min sjæl! Se saa om du faar det bedre da.

Følte jeg ikke det, Gert, at jeg aldrig har været helt din, som jeg skulde saa blev jeg hos dig, din hustru, mens du var ung, din veninde, naar alderen kom din sykepleierske gjerne villig og lykkelig . Men jeg vet, jeg kan ikke være for dig det, en hustru skal være. Og for folks skyld gaar jeg ikke bort og lover noget, jeg ikke kan holde hverken for prest eller borgermester

Tre nætter jeg som hunden ude; fjeldet jeg hvilte mine mødige ben og læned mit hoved til urens sten. At tigge om ly, om bolster og pude i fremmed folks hus, det var mig for tungt; min tro var jo frejdig; mit håb var ungt; jeg tænkte: når du til Solhaug kommer, da er du frelst fra al din kvide; der finder du venner; dem kan du lide. Men håbet er skørt som markens blommer.