United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved Synet af den unge Kone glemte Tania baade Manuskriptet og Georg i en Følelse af overstrømmende Medlidenhed med sin ulykkelige Veninde. Hun vidste, hvor inderligt Zina elskede Boris, og det var første Gang, hun saa hende efter Hjemkomsten fra Dubravnik.
Men den høie sa til ham med sin varme, rolige stemme: «Ja jeg tror ikke, der er nogen by, man kan bli saa glad i som Rom.» «Deres veninde er italiensk,» spurte Helge. «Neida, frøken Jahrmann er norsk. Vi snakker bare italiensk sammen forat jeg skal lære hun er nemlig svært flink. Mit navn er Winge,» føiet hun til. «Dette er Cancelleria,» viste hun mot et stort mørkt palads.
Hun har tegnet det.» «Ja, Deres veninde maler ogsaa, synes jeg, jeg forstod?» «Ja. Hun har svært meget talent, Cesca.» «Jeg husker jeg saa et billede av Dem paa statens kunstutstilling ihøst,» sa Helge litt undselig. «Roser i et kobberkar.» «Ja, det malte jeg hernede ivaar.
«Vet De » Jenny smilte lystig « Helge gik ogsaa efter mig paa gaten han og en veninde av mig og jeg. Ja han var nu altsaa gaat vild da, nede i de gamle gaterne ved Loppetorvet. Og saa kom han altsaa bort og snakket til os slog an, som det heter med et fint uttryk. Slik gik det til, at vi blev kjendt.
Følte jeg ikke det, Gert, at jeg aldrig har været helt din, som jeg skulde saa blev jeg hos dig, din hustru, mens du var ung, din veninde, naar alderen kom din sykepleierske gjerne villig og lykkelig . Men jeg vet, jeg kan ikke være for dig det, en hustru skal være. Og for folks skyld gaar jeg ikke bort og lover noget, jeg ikke kan holde hverken for prest eller borgermester .»
«Ja han var jo bare sammen med Dem i det sidste i de sidste brevene sine nævnte han aldrig, han hadde været sammen med andre ialfald. Forresten sværmet han nok først for en liten frøken Jahrmann, synes jeg, jeg forstod?» «Min veninde frøken Jahrmann ja i begyndelsen var der en hel del av os, som var meget sammen. Men nu paa slutten var frøken Jahrmann saa optat av et større arbeide.»
Til det med en gang blinket som en stjerne etsteds ute paa høiderne bak byen; der var en rute allikevel, som fanget den første solstraale. Og der var mørkt løv, som tændtes olivengyldent derborte. En liten klokke gav sig til at klemte nede i byen. Frøken Jahrmann kom bort og hældet sig søvnig ind til sin veninde: «Il levar del sole.»
Dagens Ord
Andre Ser