United States or Tajikistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naaden, dette milde Hjerte i trefoldig Guddoms Aand, større Under gjør paa Under med hans Almagts venstre Haand, end i Drøm selv Englen blunder, mens hans Viisdom, forat maale Dybets Dyb og Fjernets Fjerne, forat styre vilden Stjerne strengt og stramt med Solens Straale, for Kometerne at tøjre, lede Alt saa regelret, at selv Ormen fatter det, kun har Brugen af den Højre.
Den Stjerne, som dit Øje maaler, har ikke Morgenstjernens Straaler, der strengeligen, naar den daler, tilbage Aanderne befaler. O, Francis , elskte Francis , bliv! Jeg synge vil den Sang jeg kvad, da du til England kom tilbage fra Slaveskibene at jage. Min stolte, skjøndt en Jomfrus, Glæde, da glemte Kjærlighed at kvæde: kun Fædrelandets Priis den kvad.
Hvis blot et øjeblik jeg kunde lyse og flamme som en stjerne i sit fald, hvis blot jeg en gang med en herlig dåd fik knytte mig og navnet "Catilina" til ry og til udødelige sagn, da skulde jeg med fryd, i sejrens stund, forlade alt, ty til en fremmed strand; jeg skulde støde dolken i mit hjerte; dø fri og glad; thi da jeg havde levet! Men denne lod er døden uden liv. Er sådant muligt?
Véd du vel, hvad jeg har dræbt med denne lille dolk? Ej hende blot, men alle jordens hjerter, alt levende, og alt, som gror og grønnes; hver stjerne har jeg slukt, og månens skive, og solens ild. Se selv, den kommer ikke; den kommer aldrig mere; slukt er solen.
Til det med en gang blinket som en stjerne etsteds ute paa høiderne bak byen; der var en rute allikevel, som fanget den første solstraale. Og der var mørkt løv, som tændtes olivengyldent derborte. En liten klokke gav sig til at klemte nede i byen. Frøken Jahrmann kom bort og hældet sig søvnig ind til sin veninde: «Il levar del sole.»
AURELIA. O, forstød mig ikke! Ved al min elskov, jeg besværger dig, lad os ej skilles, Catilina! CATILINA. Ti! Mit bryst er dødt, mit blik er blindt for elskov. Fra livets gøgleværk jeg vender øjet, og ser kun mod den store blege stjerne på eftermælets himmel! AURELIA. Milde guder! Og nu afsted! MANLIUS. Hist lyder våbenbrag. FLERE STEMMER. De nærmer sig. CATILINA. Godt! vi vil kækt dem møde.
En eneste stor og gylden stjerne stod over aasen, og dens billede dernede i vandet rislet utover som en tynd strøm av guld. Hun maatte tænke paa Fransiskas natbilleder. Farvernes liv, naar solen var gaat ned, var det, Cesca helst vilde forsøke at male. Gud vet, hvordan hun hadde det igrunden. Forresten arbeidet hun jo svært i den sidste tiden.
Dagens Ord
Andre Ser