United States or Martinique ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var den sommeren hun var femten aar, i den vanskeligste alderen. Da hadde han tat hende med sig paa rypejagt. Moren kunde ikke være med hun gik med lillegut dengangen. De laa paa en ensom liten sæter under Rondane. Aa, hun hadde aldrig været saa lykkelig før som hun var de morgener, hun vaagnet i sin lille kove.

Nu var han stor og hadde saa mange kamerater var i den alderen, da det ikke er no gildt at traske med storesøster. Sjelden kom han ned til hende. Det ene aaret hun hadde været ute og saa de maanederne hun hadde levet opi alt dette med Helge var de likesom kommet saa langt fra hinanden. Siden, naar han blev større, blev de kanske venner som før det gjorde de nok, for glad i hinanden var de jo.

Følte jeg ikke det, Gert, at jeg aldrig har været helt din, som jeg skulde saa blev jeg hos dig, din hustru, mens du var ung, din veninde, naar alderen kom din sykepleierske gjerne villig og lykkelig . Men jeg vet, jeg kan ikke være for dig det, en hustru skal være. Og for folks skyld gaar jeg ikke bort og lover noget, jeg ikke kan holde hverken for prest eller borgermester

Men nu i denne alderen visste hun, han hadde det saa gildt uten hende. Aa men om Nils hadde været liten unge nu saa hun kunde tat ham paa fanget og fortalt eventyr, mens hun vasket ham og klædde av ham og kysset ham eller litt større som den tiden, hun gik turer med ham i Nordmarken, og Slagteren var langt borte og veien fuld av eventyr og merkelige hændelser . «Hvad heter du da, smaaen

Jeg er en ensom mand, Gregers; har altid følt mig ensom, hele mit liv igennem; men mest nu, da jeg begynder at drage alderen. Jeg trænger til at ha' nogen om mig. GREGERS. Du har jo fru Sørby. WERLE. Ja, det har jeg; og hun er, at sige, ble't mig næsten uundværlig. Hun er kvik, har et jævnt sind; hun liver op i huset; og det kan jeg sårt trænge til.