United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
Guttens frygtløse karakter viste sig tidlig. En dag under reisen jaget hunden hans Tyrk en hare og stupte ned i en smal elv med en rivende strøm. Uten et øiebliks betænkning sprang Bill ut efter den, og trods hvirvlene og strømmen lykkedes det ham virkelig at faa tak i Tyrk og redde sig over til den andre siden.
Tre nætter lå jeg som hunden ude; på fjeldet jeg hvilte mine mødige ben og læned mit hoved til urens sten. At tigge om ly, om bolster og pude i fremmed folks hus, det var mig for tungt; min tro var jo frejdig; mit håb var ungt; jeg tænkte: når du til Solhaug kommer, da er du frelst fra al din kvide; der finder du venner; på dem kan du lide. Men håbet er skørt som markens blommer.
»Å, vær så snil at give mig et Ben til Hunden min!« sagde jeg. »Bare et Ben; der behøver ikke at være noget på det; den skal bare have noget at bære i Munden.« Jeg fik et Ben, et prægtigt lidet Ben, hvor der endnu var lidt Kød tilbage, og stak det ind under Frakken. Jeg takked Manden så inderligt, at han så forbauset på mig. »Ingenting at takke for,« sagde han.
Stikker til bunds så dybt de kan vinde, far; bider sig fast i tang og i tarre og i alt det fandenskab, som der nede find's. Og så kommer de aldrig op igen. GREGERS. Men, løjtnant Ekdal, Deres vildand kom da op igen. EKDAL. Han havde slig en urimelig glup hund, Deres far. Og den hunden den dukked efter og hented anden op igen. Os så fik I den her?
HJALMAR. Nå, det er da ikke så underligt; hun har jo været skamskudt. GREGERS. Og så slæber hun lidt på foden. Eller er det ikke så? HJALMAR. Kanske en bitte liden smule. HEDVIG. Ja, for det var den foden, som hunden bed hende i.
Dagens Ord
Andre Ser