United States or Lesotho ? Vote for the TOP Country of the Week !
Eders husbond mødte mig med horn og krus; han åbned for mig både dør og porte; men øde tykkes mig eders hus; hallen er mørk; mine venner er borte. Nu godt; jeg stiger påny til fjelds. GUDMUND. Mit sind er ej som en træls. Nu tykkes mig livet en uselig gave; Jeg agter det fast for intet værd. Skrinlagt har I alt, hvad der var mig kært; mit fagreste håb jeg måtte begrave. Farvel da, fru Margit!
OLAF SKAKTAVL. Af alt dette slutter jeg først og fremst, at da I kender Nils Lykke og véd, hvad ry der går af ham, fornemmelig i kvindevejen, så FRU INGER. så bør det være mig kært at vide ham udenfor porten? OLAF SKAKTAVL. Ja; og det jo før jo heller. OLAF SKAKTAVL. Hvordan mener I?
I min stille tanke jeg drømte tidt mig båren på dens ryg, jog ud i verden vidt, jog kæk og tryg, mens vinden slog som frihedsflag dens manke! FALK. Ja det er gammelt. I den "stille tanke", der ænser ingen af os grind og skranke, der ræddes ingen for at bruge sporen; i gerning holder vi os smukt til jorden; thi livet er i grunden hvermand kært, og der er ingen, som et dødsspring vover!
Det er mig overmåde kært, at jeg tør gøre regning på din tilslutning i denne sag. Nu skønner jeg, hvad det er, du vil brage mig til. WERLE. Bruge dig til? Hvad er dog det for et udtryk! GREGERS. Å, lad os ikke være kræsne i valg af ord; ikke på to mands hånd i al fald. Derfor var det altså, at jeg, død og plage, måtte indfinde mig i byen i egen person.
De var sig begge fuldt bevidst, at denne Lykke kun var et kort Hvilested paa Vejen, at et Damoklessværd stadig hang over deres Hoveder, og at hver Dag kunde være deres sidste. Men de var alt for unge og fulde af Livsmod til at lade sig kue af disse Tanker; hvert Øjeblik, de havde sammen, blev for dem derved kun dobbelt kært og dyrebart.
Tror I, det kan være hende kært at vise frem en fattig, uvidende svend for menneskenes øjne og sige: se her, denne er min søn! NILS STENSSØN. Ja, I har visseligen ret. Jeg er fattig og uvidende. Jeg har intet at byde hende i vederlag for hvad jeg fordrer. O, aldrig har jeg følt mig tynget af min armod før i denne stund! Men sig mig, hvad tror I, jeg skal gøre for at vinde hendes godhed?
SIGURD. Med ufred? KÅRE. Ja, det kan du lide på! Du hindred mig før; men nu tænker jeg det er dig kært nok! SIGURD. Kan vel være. KÅRE. Jeg har hørt om din handel med Gunnar; men går det som jeg vil, så kommer han med vege våben til mødet. SIGURD. Det er vovsomt værk du pønser på; agt dig, bonde! Lad mig om det; vil du takle dit skib inat, så skal vi lyse op for dig!
Dagens Ord
Andre Ser