United States or Papua New Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Bare ikke plage sig med ængstelser, før det var nødvendig. Jenny aapnet natkjolen og strøk sig omkring brysterne. Hun vilde sove. Nu kunde hun naturligvis ikke holde op at tænke paa det sludderet uf. Og saa træt som hun var . I den første tiden hadde hun selvfølgelig ikke kunnet la være at tænke paa, om det fik følger: Været ængstelig et par ganger.

Det er mig overmåde kært, at jeg tør gøre regning på din tilslutning i denne sag. Nu skønner jeg, hvad det er, du vil brage mig til. WERLE. Bruge dig til? Hvad er dog det for et udtryk! GREGERS. Å, lad os ikke være kræsne i valg af ord; ikke på to mands hånd i al fald. Derfor var det altså, at jeg, død og plage, måtte indfinde mig i byen i egen person.

Regnen strømmed ned udenfor os. »Så får Di gå ind til Vagthavende og mælle Dere som husvild,« sagde han. Som husvild? Det havde jeg ikke tænkt på. Ja, Død og Plage, det var en god Idé! Og jeg takked Konstablen på Stedet for dette fortrinlige Påfund. Om jeg bare simpelthen kunde gå ind og sige, at jeg var husvild? Simpelthen! . . . . »Navn?« spurgte Vagthavende. »Tangen Andreas Tangen.«

Men jo længer jeg talte, des uroligere blev hun; tilsidst sagde hun: »Herregud!« et Par Gange i Fortvivlelse og vred sine Hænder. Jeg så godt, at jeg plaged hende, og jeg vilde ikke plage hende, men gjorde det alligevel. Endelig mente jeg at have fået sagt hende i grove Træk det nødvendigste af, hvad jeg havde at sige, jeg blev greben af hendes fortvivlede Blik og råbte: »Nu går jeg! Nu går jeg!

Forresten kanske jeg vil gifte mig med ham. Naar han er saa glad i mig. Ahlin vilde aldrig være brutal, det vet jeg. Tror du vel, han vilde plage mig? Ikke meget. Og saa kunde jeg faa nogen smaa barn. Saa vet du, jeg maa jo faa penger engang. Og han er saa fattig. Da kunde vi bo i utlandet. Jeg kunde arbeide bestandig. Og han og. Du der er no forfærdelig fint over alt han gjør.

Ja, jeg havde noget med, som jeg vilde spørge, om han ikke kunde have Brug for . . . . noget, som blot lå mig ivejen hjemme, forsikkrer Dem på, ganske til Plage . . . . nogle Knapper. Nå, hvad var det så, hvad var det så med de Knapper? Og han lægger sine Øjne helt ned til min Hånd.

Dagens Ord

kun

Andre Ser